Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialfaglig medarbejder til Team §85

Har du en socialfaglig uddannelse og erfaring med borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne? Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor din faglighed vægtes højt, og hvor nøgleordene er respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed? Så er du måske lige den, vi søger!

Hos Team §85 i Assens Kommune søger vi en socialfaglig medarbejder til et barselsvikariat som hjemmevejleder.

Stillingen er på 28 timer om ugen og med tiltrædelse den 1. december 2020. Arbejdstiden vil primært ligge i tidsrummet kl. 07.00-17.00.

Hvem er vi 

Hos Team § 85 yder vi pædagogisk vejledning og støtte til fysisk/psykisk handicappede, som bor i eget hjem. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den bestilling, som myndighedsafdelingen har udarbejdet i samråd med borgeren. Bestillingen er udarbejdet, så den inkluderer borgerens ønsker, behov og ressourcer. Det overordnede mål er, at borgeren udvikler kompetencer, som øger livskvaliteten og evnen til at mestre eget liv.  

Der skal løbende laves dokumentation af fastsatte mål via vores IT-system, Nexus. Vi arbejder ud fra SMART-modellen samt vores interne metodekatalog.

Hos Team §85 er vi i alt 12 ansatte fordelt på tre matrikler. Du vil som udgangspunkt blive tilknyttet et team med tre medarbejdere, der til daglig har kontorfaciliteter i Glamsbjerg. Det er et krav, at du har kørekort og har egen bil til rådighed, idet det er en udkørende funktion.  

Vi kan tilbyde dig:  

  • en spændende arbejdsplads og et arbejdsområde i udvikling
  • dygtige og engagerede kolleger
  • sparring og faglige møder
  • supervision.

Hvem er du 

Vi forventer, at du:    

  • har erfaring med målgruppen og ser muligheder i arbejdet som §85-medarbejder
  • er empatisk og har et godt menneskekendskab og gode vejledningskompetencer
  • motiveres af at arbejde med komplekse problemstillinger
  • vil være positivt og fagligt bidragende i holdspillet med dine kommende kollegaer
  • er udviklingsorienteret og samtidig reflekterer over egen praksis 
  • er god til at omsætte de gode intentioner og mål i praksis
  • har lyst til og flair for faglig dokumentation samt kan fungere som tovholder på dine opgaver.

Løn og ansættelsesforhold  

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.  

Vil du vide mere

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte daglig leder Lisbeth Rahbek på tlf. 24 75 31 71.

Ansøgningsfristen er den 22. oktober 2020 kl 23.59, og vi holder samtaler onsdag den 28. oktober 2020.

Overvejer du at flytte efter dette attraktive job, kan du læse mere om dine muligheder på www.flyttilassens.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.