Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialpædagog med erfaring inden for dobbeltdiagnoseområdet søges til ny-etableret bosted i Roskilde Kommune

Socialområdet i Roskilde Kommune udvider tilbudsviften med etableringen af et helt nyt Socialpædagogisk bosted – Bosted Hyrdehøj. Det er et midlertidig døgntilbud efter SEL §107 til 10 borgere, som ud over misbruget også har en psykisk lidelse.

Vi ønsker med dette højt specialiserede bosted at tilbyde borgere en intensiv, struktureret samt rehabiliterende socialpædagogisk indsats med fokus på den enkeltes recovery-proces. Bostedet skal støtte borgerne til en aktiv hverdag med fokus på trivsel, selvstændighed og udvikling til bedst muligt at komme videre i eget liv i egen bolig. Vi lægger vægt på at tilbyde borgeren et helhedsorienteret og individuelt tilrettelagt forløb. Vi ønsker at bruge evidensbaserede metoder.

Vi søger en tværfagligt sammensat personalegruppe, herunder socialpædagoger med opstart pr. 1. maj 2020. Arbejdstiden vil være 32-37 timer ugentligt.

Om stillingen:
Vi har brug for dig til at varetage kontaktpersonsfunktion. I samarbejde med borgeren at planlægge veldokumenterede socialpædagogiske aktiviteter, at lægge realistiske og målbare mål for det midlertidige ophold på bostedet, til at lave ADL-træning i hjemlige omgivelser og til at arbejde med beskæftigelses indsats.

Derudover vil der som et led i borgerens ophold være et tæt tværfagligt samarbejde med kommunale, regionale og andre eksterne aktører. Vi lægger vægt på at deltage aktivt i dette koordinerende samarbejde via den koordinerende indsatsplan og implementering af samme som en del af vores tilbudsvifte.

Vi anvender ADL-træning, LA 2 og SMART-mål og andre relevante evidensbaserede metoder til at sikre, at vores tilbud og indsats skaber forandring i samarbejde med borgeren.

Vi søger dig, der:

  • Har minimum 2 års erfaring i at arbejde med borgere med misbrug/psykiatri lidelse
  • Har en relevant socialpædagogisk uddannelse. Dette er et ufravigeligt krav. Derudover prioriteres ansøgere med særlige kompetencer eller erfaring indenfor enten misbrugsbehandling eller psykiatrien. Hvis du har andre kompetencer inden for håndværk, krea, medicinhåndtering, kost og motion, ude-liv eller andet, vil det også være interessant.
  • Er fagligt velfunderet og har et tydeligt fagligt engagement
  • Kan tilrettelægge målrettede socialpædagogiske forløb i samarbejde med borgerne og dokumentere samme
  • Har faglig og ambitiøs tilgang i opgaveløsningen
  • Er god til at skabe relationer og har en anerkende tilgang

Hos os vil du møde:

  • Muligheden for at være med til at op starte et højt specialiseret bosted
  • Spændende og alsidige arbejdsopgaver
  • Fast planlagt og obligatorisk supervision
  • Medindflydelse på udvikling af bostedet samt en forventning om, at du aktivt vil bidrage til at skabe et godt og stærkt arbejdsmiljø.
  • Medindflydelse på, hvordan du sammen med borgerne og kollegaerne løser opgaverne

Løn og ansættelse:
Dine arbejdstider vil være skiftende og fordelt på dag og aften samt weekender/helligdage. På nuværende tidspunkt er der behov for 6 medarbejdere til at indgå i døgnvagter. Om natten vil der være en vågen og en sovende nattevagt. Der ansættes 2 faste nattevagter.

Løn og arbejdsvilkår sker efter gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest ligesom vi også indhenter referencer i forbindelse med ansættelse.

Praktisk:
Du kan finde yderligere information om bostedet og baggrunden for samme – Klik her og læs yderligere beskrivelse af Bosted Hyrdehøj – Midlertidig døgntilbud SEL § 107
Læs mere om Roskilde Kommune på http://roskildekommune.dk 

Kontakt Leder Yvonne Pihl Larsen på 2964 4157 for spørgsmål.
Arbejdssted er Bosted Hyrdehøj 60, 4000 Roskilde.

Ansøgningsfrist:
26-04-2020 kl. 12.00.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.