Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialpædagog til botilbud på Kellersvej 9

Botilbuddet Kellersvej 8-10 søger socialpædagoger med faglig stolthed og engagement. De ledige stillinger ønskes besat 1. april 2018, eller tidligere.

Botilbuddets værdimæssige afsæt er, at borgeren, uanset handicap og ressourcer er i fokus, med udgangspunkt i de rehabiliterende principper. Vi vægter alle aspekter af borgerens liv. Det betyder, at du skal være med til at sørge for at give borgerne tilbud om et sundt og værdigt liv, at de får mulighed for at leve et så selvstændigt liv som muligt og ikke mindst, at de modtager varierede tilbud om aktiviteter i det sociale fællesskab.

Borgerne
I hver bo-enhed på Kellersvej 9, hvor stillingerne er ledige, bor der seks borgere i alderen 40-80 år, som vil hilse dig velkommen. De små bo-enheder er hyggeligt indrettet og er indbefattet af en vis ro, da der kun er seks borgere pr. bolig. Man er to på arbejde ad gangen pr. hus. Alle borgere har brug for moderat til omfattende hjælp og støtte til pleje og spisning, og enkelte har også brug for hjælp til struktur pga. tillægshandicap som fx demens. En del af borgerne har dagtilbud eller beskyttet beskæftigelse.

Du kan forvente

  • en dynamisk arbejdsplads, hvor du får mulighed for at tage ansvar
  • engagerede kolleger, der bestræber sig på at hjælpe hinanden i en travl hverdag
  • at du bliver fagligt udfordret på en positiv måde
  • at ansvaret for de pædagogiske og administrative arbejdsopgaver er fælles og uddelegeret i forhold til individuelle kompetencer
  • at der stilles krav om, at du deltager på interne kurser i medicinhåndtering, konfliktforebyggende indsatser, medborgerskabet, brand- og beredskab, førstehjælp, egenkontrol, den kompetente rollemodel og meget andet.

Vi forventer, at du
  • har en motiverende tilgang og støtter borgerne i at gøre det de selv kan.
  • kan leve op til krav om høj etik.
  • har en positiv tilgang til opgaverne og kan bevare den, også når du møder det uforudsete.
  • er fleksibel og kan tage afsæt i borgernes behov for struktur.

Arbejdstider
Dine arbejdstider vil primært være i tidsrummet kl. 7 til 23, med arbejde hver anden weekend.

Fakta
Kellersvej 8-10 er en del af de Takstfinansierede Døgndækkede Botilbud (TDB) (§ 108 med §§ 83, 85 og 87-støtte), som er en del af Gladsaxe Handicaptilbud (GHT). I husene 8B-D og 9B-D bor 6 borgere i hvert hus. I husene 10A-D bor 10-15 borgere i hvert hus.

Vi er midt i en spændende forandringsproces, se Projekt BOLIV i Gladsaxe Kommune (https://www.gladsaxe.dk/Admin/Public/404.aspx?404;http://www.gladsaxe.dk:80/kommunen/borger/psykiatri_og_handicap/gladsaxe_handicaptilbud/fremtidens_boliger_og_liv_paa_kellersvej).

Som vores nye pædagog eller social- og sundhedsassistent får du derfor mulighed for at være med til at sikre et godt og trygt liv for borgerne i en omstillingsproces. Du velkommen til at kontakte daglig leder Lene Voss Marker på 39 57 37 97 eller 29 21 45 29 for yderligere information.

Ansøgning:
Send din ansøgning senest 12. februar 2018.
Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 22. februar 2018.

Alle arbejdspladser i Gladsaxe er røgfri for alle medarbejdere i hele arbejdstiden – også på gåture med borgerne udenfor matriklen.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her