Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialpædagog til Botilbuddene Amagerstrand

Har du interesse for at arbejde med unge mennesker med autisme tæt på normalområdet, så skynd dig at sende en ansøgning.

Vi søger en pædagog med skarpe kompetencer indenfor autismeområdet og gode samarbejdsevner. En pædagog som gerne vil arbejde med at skabe rammer og grundlag for, at det unge menneske kan finde egne ressourcer.

Har du samtidig lyst til at blive en del af et team, som arbejder med at højne trivslen hos borgerne, så skal du læse videre.

Om Botilbuddene Amagerstand på Pallesvej
Pallesvej, stuen, er et §107 døgntilbud for borgere med funktionsnedsættelse og forskellige diagnoser, særligt inden for autismespektret, men også med forskellige psykiatriske problemstillinger.

Botilbuddets primære opgave er bostøtte med henblik på at borgeren på sigt kan komme i en mere selvstændig bolig. Vi er to mindre enheder med henholdsvis otte og seks beboere, beliggende tæt ved Amager Strandpark.

Du kan læse mere om Botilbuddene Amagerstrand på www.centercampo.kk.dk.

Vores tilgang
Vi arbejder med anerkendende og ressourcefindende pædagogik, som tager udgangspunkt i neuropædagogik og low arousal. Den pædagogiske støtte er tilrettelagt med udgangspunkt i beboerens individuelle behov, der er beskrevet i den enkelte beboers pædagogiske- og sundhedsfaglige handleplan. Det kan handle om alt fra bostøtte til overordnede kognitive funktioner, som planlægning og organisering,

Vi søger dig, som

  • er udadvendt, positiv og har gode samarbejdsevner
  • har erfaring indenfor specialområdet
  • er god til at omsætte teori til praksis
  • har lyst til at lære mere og udfordre dig selv
  • kan arbejde teamorienteret
  • kan skabe og følge struktur
  • har gode skriftlige og IT-kompetencer, og forstår vigtigheden af at dokumentere vores praksis
  • kan arbejde selvstændigt

Vi tilbyder

  • en personalegruppe med høj faglighed og etik
  • en arbejdsplads med høje ambitioner, hvor udfordringer imødekommes med gåpåmod og overblik
  • mulighed for at deltage i vores udvalg og netværk på tværs af botilbuddet, herunder med fokus på neuropædagogik, den sundhedsfaglige indsats og dokumentation
  • en udviklingsorienteret arbejdsplads, som deltager i relevante projekter inden for området. For tiden er vi en del af et egenmestringsprojekt, som Københavns Kommune har sat i værk på §107 området
  • en neuropædagogisk uddannelse (4x1 uge)
  • løbende supervision
  • fokus på teamudvikling
  • Personlig uddannelse (4x2 dage)
  • god intro og nærværende ledelse.

Det praktiske og yderligere information
Som vores nye medarbejder vil du vil indgå i et fast team, der dækker døgnets vågne timer. Du skal altså være indstillet på at arbejde: dag, aften, hver anden weekend og helligdage.

Stillingen er på 32 timer ugentligt med start den 1. marts 2021.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Hvis du vil høre mere om stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Malene Thomasen på 2184 8283.

Søg via nedenstående link senest mandag den 18. januar 2021
Ansættelsessamtaler afholdes den 25, 26 og 27. januar.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.