Socialpædagog til forsorgstilbud for hjemløse familier.
Bostedet Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N søger 1 pædagog til et barselsvikariat med tiltrædelse den 15. maj 2021.
Den gennemsnitlige arbejdstid er på 37 timer ugentligt, i skiftende vagter fordelt på dag-, aften- og døgnvagter i hverdage, weekends og helligdage. Det er muligt at arbejde 34 timer pr. uge, hvis det ønskes.
Man arbejder 3 weekends på 8 uger.
Bostedet Ellengården er en selvejende institution tilknyttet foreningen Jyskbørneforsorg/ Fredehjem med driftsoverenskomst med Aarhus Kommune. Bostedet Ellengården er et forsorgstilbud under Serviceloven §110, som tilbyder midlertidigt ophold til hjemløse familier med børn under 18 år, med særlige sociale problemer, samt få enlige kvinder uden hjemmeboende børn. Familierne kan bestå af mor m. børn, far m. børn eller begge forældre m. børn. Ellengården er normeret til 24 familier fordelt på 13 akutlejligheder og en række udslusningsboliger.
På Ellengården arbejder 14 medarbejdere. Alle pædagogiske medarbejdere har en relevant socialfaglig uddannelse og er organiseret i ét fagligt team. Medarbejderne er kendetegnet ved en høj faglighed, et stærkt sammenhold og mange års erfaring.
Vi har på Ellengården valgt at arbejde ud fra systemisk tilgang som grundlag. Beboere med mange og komplekse problemer kalder på fleksibilitet og forskellighed i opgaveløsningen, hvorfor vi arbejder eklektisk og bl.a. laver en individuel plan for den enkelte beboer/familie. Man har en koordinerende rolle i samarbejde med socialrådgiver på Ellengården, da arbejdet indebærer samarbejde med mange forskellige eksterne samarbejdspartnere.
Familierne har egen boenhed og står selv for ansvaret for egne børn og den daglige husholdning.
Arbejdet indebærer bl.a. at man er primær kontaktperson for ca. 3-4 familier, hvor kontakten hovedsageligt er til den eller de voksne i familien, med fokus på hele familien, hvorfor man også skal kunne opbygge en relation til børnene/de unge. Det overordnede formål med opholdet er at yde støtte til at komme hurtigst muligt og bedst muligt ud i egen bolig, på en måde så familien bliver mere bæredygtig og selvhjulpen.
Vores målgruppe er kendetegnet ved:
- Generel mistrivsel og flere sociale problemstillinger
- Udsatte og sårbare børn
- Integrations- og flerkulturelle udfordringer
- Voldsproblematikker
- Forskellige grader af krise og tab
- Psykiatriske problemstillinger
- Misbrugsproblematikker (ikke tilladt at have et aktivt misbrug)
Din profil:- Du har som minimum en socialfaglig grunduddannelse
- Din faglighed er forankret både i teoretisk viden og i pædagogiske handlekompetencer
- Du har tydelige evner for kontaktetablering og relationsdannelse til børn og voksne
- Du evner at drage omsorg for dig selv og dine kolleger, og håndtere de personlige udfordringer arbejdet kan byde på
- Du er nuanceret og velformuleret i skrift og tale, og struktureret i din planlægning
- Du er pligtopfyldende og loyal ift. aftaler, indsatsen i familien, samarbejdspartnere m.m.
- Du er i stand til at arbejde selvstændigt i familien, med øje for hele huset
- Du har gerne erfaring med at arbejde pædagogisk med både børn og voksne
- Du modtager gerne sparring, undervisning og feedback fra bl.a. kolleger
- Du søger aktivt det tværfaglige samarbejde og erfaringsudvekslingen, på Ellengården og blandt vore samarbejdspartnere
- Du bruger humor i dit arbejde og samarbejde
- Du vil investere tid og kræfter i dine kolleger, Jysk Børneforsorg/Fredehjem og arbejdspladsen som helhed
- Du har kørekort B (skal noteres i CV)
Bostedet Ellengården er en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, lavt sygefravær og godt kollegaskab. Der er jævnligt supervision med ekstern supervisor og generelt gode udviklingsmuligheder - både interne og eksterne kurser/uddannelse prioriteres.
Der laves introplan for nye medarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst (SL) med mulighed for forhandling af ny løn med udgangspunkt i dine konkrete kvalifikationer.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende straffeattest og en anmærkningsfri børneattest.
Hvis du vil vide mereYderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander Kristine Griffith på tlf. 3032 8860 eller tillidsrepræsentant Birgitte Lund på tlf. 4185 6114 eller 8940 1050.
Se yderligere oplysninger om Bostedet Ellengården og Jysk Børneforsorg/Fredehjem på www.jyskborneforsorg.dk
Ansøgningsfrist: mandag 1. marts 2021
Samtalerne forventes afholdt mandag d. 22. marts 2021.
AnsøgningAnsøgninger til denne stilling modtages kun elektronisk.
Ansøgningen og alle bilag skal have påført ansøgers data.Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus KommuneAarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderrollerI vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement