Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialpsykiatri Odsherred søges Social- og sundhedsassistent til botilbud Grønnehaven.

Vi søger en faglig stærk social- og sundhedsassistent 37 timer pr. uge til en stilling med skiftende arbejdstider dag og aften samt hver anden weekend.

Grønnehaven er et specialiseret socialpsykiatrisk botilbud efter servicelovens § 108. Grønnehaven er en del af Socialpsykiatri Odsherred under Center for Social og Psykiatri, der dækker en bred vifte af tilbud til borgere med fysiske og psykiske handicaps.

Vi arbejder ud fra en recoveryorienteret rehabiliterende tilgang og vægter det solide socialfaglige arbejde højt, hvor medarbejderne medvirker til at mennesker med fysiske, psykiske og sociale udfordringer kan realisere deres potentiale ud fra egne ønsker og muligheder.

Grønnehavens målgruppe er voksne med psykiatriske problemstillinger. For en del af beboerne gælder det, at misbrug også er en udfordring. Fokus i arbejdet med beboerne er, at skabe relationer, rammer og struktur der muliggør, at den enkelte får et tilhørsforhold og oplever sig som herre i eget hus.

Du kommer til at arbejde i et fast team med pædagoger og omsorgsmedhjælpere, samtidigt med at du indgår i et formaliseret samarbejde med Grønnehavens øvrige social- og sundhedsassister og en sygeplejeske.

Stillingen er til besættelse 01.12.2020 eller snarest herefter.

Der vil ved ansættelse blive lagt vægt på at du;

  • Har erfaring med psykiatri.
  • Er psykisk robust, rummelig og stabil.
  • Er udviklingsorienteret.
  • Er loyal i forhold til de etablerede mål og aftaler.
  • Er et menneske med et positivt livssyn.
  • Formår at motivere og lade dit engagement smitte omgivelserne.
  • Erfaring i arbejdet med patientsikkerhed.

Forventninger til dig i stillingen:

  • Engagement, organisationsloyalitet og ansvarlighed.
  • Evne til at balancere imellem- og trives i forhold til, selvstændighed og tæt samarbejde.
  • Høj grad af vilje for og evne til fleksibilitet og omstilling.
  • Et betydeligt overblik og en rodfæstethed under pres.
  • Kørekort til kategori B er en forudsætning for ansættelse.

Vi kan tilbyde:

  • Fast supervision.
  • En organisation der værdsætter personligt drive og idérigdom
  • En arbejdsplads hvor faglighed og arbejdsmiljø prioriteres
  • Løn efter gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest og referencer.

Besøg www.visitodsherred.dk for at læse mere om lokalområdet eller kommunens hjemmeside www.odsherred.dk

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte Grønnehaven 59363636.

Stillingerne søges via Odsherreds Kommunes hjemmeside.

Samtaler forventes afholdt 23.10.2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.