Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialpsykiatrien søger bostøtter til spændende arbejdsopgaver i vores Team Midt

Har du lyst til at være en del af en arbejdsplads med fokus på høj faglighed – så kom og vær med!

Vi er et område i rivende udvikling og søger derfor pr. 1. juni 2021, eller snarest muligt, nye kolleger til faste stillinger. Der er tale om stillinger på mellem 30 og 37 timer. Arbejdstiden vil primært ligge i dagtimerne. 
Vi søger kolleger, der har erfaring i arbejdet med mennesker inden for psykiatrien/ socialpsykiatrien med en uddannelsesmæssig baggrund som pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske eller lign.

Hvem er vi:
Team Midt er et bostøtteteam, der tilbyder pædagogisk vejledning og støtte til borgere, som bor i eget hjem. Vi tilbyder støtte til borgere med psykiske og fysiske udfordringer, herunder for eksempel personlighedsforstyrrelser, misbrug og/eller angstproblematikker.

Den individuelle støtte gives ud fra den enkeltes ønsker og målsætninger, med udgangspunkt i de ressourcer, drømme og håb, de hver især har.

Vi tilbyder også borgerne netværksmøder med andre af deres samarbejdspartnere, så forskellige indsatser kan koordineres sammen med borgeren ud fra et helhedsperspektiv.

Vi tager afsæt i den recovery-orienterede rehabiliteringstilgang i vores arbejde, og vi dokumenterer indsatser og målsætninger i IT-systemet Nexus.

I Team Midt er vi i alt 9 ansatte, og vi har base på Thorsensvej i Nykøbing F.

Vi kan tilbyde dig

  • en spændende arbejdsplads med fokus på høj faglighed og personlig udvikling
  • stor variation i opgaveporteføljen og skønne samarbejdspartnere
  • En høj grad af selvtilrettelæggelse og selvstændighed i opgaveløsningen
  • dygtige, engagerede og super seje kolleger
  • løbende faglig sparring
  • Kage om tirsdagen!

Vi forventer, at du:
  • har en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse 
  • er du sosu-assistent, gerne med praktikvejlederuddannelse eller interesse i at få uddannelsen,
  • arbejder med en rehabiliterende og recovery-orienteret tilgang
  • reflekterer over egen og andres praksis
  • er empatisk og har et godt menneskekendskab
  • har gode vejledningskompetencer
  • motiveres af at arbejde med komplekse problemstillinger
  • er stærk i dokumentationsarbejdet, og som sammen med den enkelte borger kan udarbejde delmål og pædagogiske planer og arbejde struktureret efter dette
  • kan skifte mellem forskellige pædagogiske arbejdsmetoder
  • vægter tværprofessionelt samarbejde højt
  • har kørekort og egen bil til rådighed, idet det er en udekørende funktion.

Ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst. 30 -37 timer pr. uge. Stillingerne er til besættelse snarest muligt eller pr. 1. juni 2021

Yderligere information:
Daglig leder Christina Egsgaard Sterlie 25181770

Ansøgningsfrist:
d. 22. april 2021

Samtaler:
Forventes afholdt 27.april 2021

Ansøgningsprocedure:
Send din ansøgning ved at klikke på ”Send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun i mod elektroniske ansøgninger.

Mere om Guldborgsund Kommune:
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk

Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster.
I disse år rykker stadigt flere teltpælene op og flytter til Guldborgsund, hvor vi i øvrigt også har babyboom.
Som medarbejder i Guldborgsund træder du ind på en arbejdsplads med knapt 6.000 kolleger, hvor vi arbejder ud fra en fælles kerneopgave, som handler om at styrke borgerne i at mestre egen tilværelse, og hvor fællesskab er et vigtigt element.
Vi vil gerne afspejle samfundet omkring os, så derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge til Guldborgsund.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.