Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialpsykiatrisk medarbejder

Socialt Akuttilbud søger en ny kollega 32 timer ugentligt til blandede vagter, dagvagter (7.00-15.00) og aftenvagt (15.00-23.00) og arbejde hver 2. weekend.

Vi er et stærkt team, der har stor arbejdsglæde og som er faglig velfunderet. Vi har et godt arbejdsmiljø, og mangler en ny kollega, der trives med at arbejde alene. Vi giver en god introduktion med sidemandsoplæring og den første uge, er du sammen med en kollega, så du føler dig klar til at stå på egne ben i arbejdet efter introduktionen.  

Socialt Akuttilbud er et døgnåbent § 82 c tilbud til borgere i Viborg Kommune fra 18 år og opefter, der oplever en akut psykisk krise. Det kræver ingen henvisning eller visitering at benytte tilbuddet. Borgerne kan henvende sig telefonisk, på mail, sms eller møde personligt op døgnets 24 timer. Derudover har borgerne mulighed for at overnatte i tilbuddet, hvis vi sammen med borgeren vurderer, at det kan give tryghed og ro i krisen.

I Socialt Akuttilbud arbejder vi ud fra en empowerment og recovery-orienteret tilgang, hvor omdrejningspunktet er mestring i eget liv. Krisesamtalen er vores primære metode, hvilket betyder at vi;

  • Støtter den enkelte borgers ret til selv at definere sin egen vej, tage informerede beslutninger på egne vegne, at løbe risici og fejle på vejen mod bedring.
  • Synliggør og fremmer den enkelte borgers styrker og skaber en reel samarbejdsrelation mellem medarbejderen og borgeren.
  • Har forståelse for at det er borgeren, der forvalter egne ressourcer og definerer ønsker og behov og kontrollerer processen - selvom vedkommende er kriseramt.
  • Støtter borgeren i, at denne arbejder ud fra egen selvforståelse og giver borgeren reelle muligheder for at træffe kvalificerede valg og beslutninger.
  • Støtter borgeren til at opnå ejerskab i egen situation og til handlinger, fordi handlingerne er udformet på borgerens præmisser.
  • Støtter borgeren til at få øje på egne ressourcer og tiltager sig løbende mere kontrol over egen hverdag - også i forhold til akut tilspidsede situationer.

    Vi forventer, at du:
  • Har en relevant sundheds-/socialfaglig uddannelse.
  • Har erfaring inden for psykiatri.
  • Kan arbejde struktureret
  • Har gode kommunikationsevner, kan være lyttende, tilstede i nuet og nærværende.
  • Kan lide udfordringer og uforudsigelighed i hverdagen.
  • Har kendskab til og viden om samarbejde med praktiserende læger/vagtlæger, sagsbehandlere i kommunen, kontaktpersoner, regionspsykiatriens klinikker m.m.
  • Har kørekort B.
  • Formår at bevare roen og overblikket i pressede situationer.

    Vi tilbyder:
  • En spændende arbejdsplads med mulighed for udvikling.
  • En arbejdsplads som vægter faglighed højt.
  • En arbejdsplads med medindflydelse.
  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæde og humor vægtes højt.
  • En arbejdsplads hvor vi arbejder ud fra Viborg Kommunes værdier mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod.
  • Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst.

    Vil du gerne se, om jobbet er noget for dig, er du velkommen til at kontakte os for et besøg og mere information. Vi giver gerne en kop kaffe. Ring på nedenstående telefonnummer og få en aftale.  
       
    Yderligere oplysninger om Socialt Akuttilbud, kan ses på https://socialtakuttilbud.viborg.dk/ eller kontakt afdelingsleder Gitte Nissen på telefon 22 12 47 95 på hverdage mellem 8 og 16.

    Ansættelsesdato: 1. november 2020.

    Ansøgningsfristen er d. 21. september 2020, og samtaler forventes afholdt d. 28. september 2020.

    Ved ansættelse indhentes der referencer og straffeattest.



Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.