Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialpsykiatriske medarbejdere

Psykiatrien i Viborg Kommune søger to socialpsykiatriske medarbejdere til Botilbuddet Guldblommevej 14-16.
 
Da to medarbejdere har valgt at gå på pension, søger Botilbuddet Guldblommevej 14-16 to socialpsykiatriske medarbejdere med tiltrædelse 1. april 2020. Det er faste stillinger på hver 32 -37 timer pr. uge med skiftende arbejdstider dag/aften/nat alle ugens dage. Der må forventes arbejde hver anden weekend af en varighed på 2 x 8 timer.
 
Botilbuddet Guldblommevej 14-16 yder døgndækket bostøtte til 24 borgere i nyere almennyttige boliger. Medarbejdernes kerneopgave er at medvirke til at fremme den enkelte borgers muligheder for at mestre og skabe mening i eget liv.
 
Vores praksis er forankret i Viborg kommunes socialpolitik ”Livet er dit”, kvalitetsstandarder for socialområdet og bestilling på den enkelte borger fra myndighedsafdelingen.

I dagligdagen arbejder vi pædagogisk og socialfagligt ud fra delmål efter SMART-modellen og sundhedsfagligt ud fra de 12 sygeplejefaglige problemområder. Dokumentation foretages i System Bosted og medicinadministration via FMK.
 
Opgaverne i det socialpsykiatriske område er af både pædagogisk, social- og sundhedsfaglig karakter, hvorfor vi ønsker vores teams tværfagligt sammensat. Vi søger derfor kollegaer, der matcher dette, dvs. pædagog, social- & sundhedsassistent, sygeplejerske eller ergoterapeut.
 

Vi forventer desuden, at vores fremtidige kollega:

  • Har erfaring inden for det psykiatriske, pædagogiske, sociale eller sundhedsfaglige område.
  • Har gode samarbejdsevner.
  • Har fokus på opgaven og kan løse denne professionelt.
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt.
  • Kan bevare overblikket og træffe beslutninger i akutte og komplekse situationer.
  • Kan indgå i en ligeværdig dialog med borgere, kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Er udviklingsorienteret og fleksibel, herunder i forhold til arbejdstider.
  • Har gode kommunikative kompetencer, mundtlige som skriftlige.
  • Har kendskab til/flair for IT-baserede løsninger.
     
Til gengæld tilbyder vi:
  • Udfordrende arbejdsopgaver med mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Et dynamisk og givende arbejdsmiljø.
  • Stor grad af medbestemmelse og ansvar.
  • Medindflydelse på egen arbejdstidsplan.
  • Engagerede kollegaer i et tværfagligt miljø.
  • En kultur hvor ledelse og samarbejde baseres på værdier.
  • Godt samarbejde med nabotilbud.
  • Teamdag/p-møder hver 6. uge.
  • Supervision og undervisning.
  • Mulighed for kurser/kompetenceudvikling.
 
Yderligere oplysninger kan ses på: www.guldblommevej14og16.viborg.dk

Spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til afdelingsleder Karen Korsgaard Andersen på hverdage mellem kl. 08 og kl. 16 på telefon 30 31 52 35.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 27. februar 2020.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og straffeattest.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.