Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialrådgiver eller psykolog i Børnehus Nord 30-37 timer ugentligt

Stilling i Børnehus Nord – socialrådgiver eller psykolog 30-37 timer ugentligt

Om stillingen:
Børnehus Nord søger en socialrådgiver/psykolog, der har lyst til at indgå i et bredt tværfagligt samarbejde, som er stærk i sin faglighed, og som har erfaring med den processuelle samtale med børn og unge, samt trives med at tage ansvar for den faglige indsats og vurdering.
I børnehuset får du mulighed for, bl.a. via supervision, at udvikle din faglighed inden for traume- og overgrebsområdet, ligesom du vil være med til at præge det tværfaglige og tværsektorielle arbejde, der er forankret i huset.

Som ansat i børnehuset er dine opgaver hovedsageligt:

  • Gennemføre kortere udrednings- og kriseinterventionsforløb med børn/unge og deres nære omsorgspersoner
  • Vurdere barnets støtte-/behandlingsbehov, samt udarbejde afsluttende notat til kommunernes myndighedsrådgivere
  • Forestå tværsektorielle møder med samarbejdspartnere, herunder koordinering af sagsforløb i samarbejde med myndighedsrådgiver, politi og sundhedsvæsen
  • Overvære videoafhøringer af børn
  • Yde rådgivning og vejledning til kommunernes myndighedsrådgivere i sager om overgreb
  • Bidrage til børnehusets funktion som vidensenhed
Vi tilbyder:
  • Et varieret, meningsfuldt og fagligt spændende arbejdsfelt
  • Gode kollegaer – 4 psykologer og 3 socialrådgivere foruden dig selv, samt administrativ medarbejder og husassistent
  • Fokus på opkvalificering og løbende videreuddannelse, herunder supervision
  • En arbejdsplads, hvor vi arbejder tæt sammen i teams, bestående af socialrådgiver og psykolog, og hvor den fælles indsats gør forskellen
  • Et spændende tværsektorielt samarbejde med de 11 nordjyske kommuner, to politikredse, sundhedsvæsen og Institut for Retsmedicin
  • Netværk på tværs af landet med de fire øvrige børnehuse og Socialstyrelsen
Vi forventer at du har
Faglige kompetencer:
  • Uddannelse som socialrådgiver eller psykolog
  • Erfaring fra området med udsatte børn og familier
  • Erfaring med eller nysgerrighed på børn og unge, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb
  • Erfaring med samtaler med børn/unge, gerne fra behandlingsområdet
  • Erfaring med kriseintervention, samt udredning og vurdering af støttebehov
  • Lyst til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Personlige kompetencer:
  • Imødekommende og med en høj grad af samarbejdskompetence
  • Interesse for at forstå mentale tilstande – både hos dig selv og andre
  • Gode mundtlige og skriftlige kommunikationskompetencer
  • Du er ”holdspiller” og evner samtidigt at arbejde selvstændigt og tage ansvar, både fagligt og organisatorisk
Om Børnehusene:
De fem Danske Børnehuse er et af initiativerne i regeringens Overgrebspakke, som trådte i kraft den 1. oktober 2013. Børnehus Nord har placering i lyse og imødekommende lokaler i det sydlige Aalborg. Du kan læse mere om De Danske Børnehuse på https://www.boernehuse.dk/ hvor du også finder information om Børnehus Nord.
Formålet med De Danske Børnehuse er dels at styrke rammerne for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge, og dels at barnet/den unge og de nære omsorgspersoner modtager den bedst mulige og mest skånsomme indsats og hjælp med barnet/den unge i centrum.
I De Danske Børnehuse håndteres således sager, hvor der er behov for et samarbejde mellem kommune, politi og/eller sygehusvæsen. Det er Børnehusets opgave i samarbejde med kommunen og som led i den børnefaglige § 50 undersøgelse at udrede barnets/den unges behandlingsbehov samt at koordinere sagen, mens den er i Børnehuset.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingens timetal er ikke endeligt afklaret og kan evt. forhandles, men vil ligge mellem 30-37 timer ugentligt.

Tiltrædelse pr. 1. april 2018.
Ansøgningsfrist d. 11. februar 2018.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i Børnehus Nord torsdag d. 16. februar 2018.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere information kan du få hos børnehusleder Ulla Penning på telefon 31 99 33 98, mail uwp-fb@aalborg.dk eller faglig koordinator Kristina Dissing på telefon 31 99 33 97, mail khdi-fb@aalborg.dk
 
Før endelig ansættelse indhentes der reference ved nuværende leder, samt straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her