Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialrådgiver - Flyver

Er du en flyver? -Familierådgivningen i Helsingør Kommune søger en dygtig socialrådgiver.

Har du lyst til at arbejde med området for udsatte børn, unge og deres familier, så har vi en spændende stilling, som socialrådgiver i Familierådgivningen, med start snarest muligt eller senest d.1. marts 2021.

Familierådgivningen er en del af Center for Børn, Unge og Familier(BUF). Vores målgruppe er børn og unge med særlige behov i alderen 0-18 år (23), samt deres familier.

Familierådgivningen er opdelt i fire distriktsteams, et specialteam samt et familieplejeteam. Familierådgivningen ledes af tre daglige ledere.
Vi ønsker med denne stilling at ansætte en ”flyver”, der i det daglige kan varetage opgaver fra alle 4 distriktsteam. Vi forestiller os, at du alene eller i samarbejde med rådgiveren på sagen, kan gå ind og løse opgaver, der hvor, der er allermest brug for dig. Det kan være, når en kollega af varierende grunde ikke er tilstede eller når konkrete sager i en periode kræver rigtig meget af den enkelte socialrådgiver. Det betyder, at vi søger en ”flyver”, der har erfaring inden for området med børn, unge og familier. Det betyder endvidere, at du skal være omstillingsparat, selvstændig, fleksibel og have lyst til en hverdag, der til tider er ret uforudsigelig.

Dine daglige opgaver vil være svarende til opgaverne for socialrådgiverne i distriktsteamsne som børnefaglige undersøgelser, forebyggende foranstaltninger efter servicelovens kap. 11, anbringelser samt sager om efterværn. Vi afholder børnesamtaler, fører tilsyn i plejefamilier og på opholdssteder, udarbejder handleplaner og foretager kontinuerlige opfølgninger på de etablerede foranstaltninger

Vi er i Helsingør kommune optaget af det tværfaglige samarbejde sammen med familien, på alle niveauer i organisationen. Vi tror på, at vi i fællesskab kan kvalificere vores arbejde, når vi indgår i et tværgående samarbejde med eks. vis familiebehandlere, psykologer, sundhedsplejerske, skoler og dagtilbud ift. at afdække og understøtte de behov, vi ser hos børn, unge og deres familier.

Vi har Familierådgivningen en vision om, at vi alle skal bidrage til et godt kollegialt arbejdsmiljø. Vi er gode til at strukturere hverdagen på en måde, så det bliver muligt, at skabe balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi lægger vægt på humor, engagement og kollegialt fællesskab.

Vi ønsker, at du er:

  • Uddannet socialrådgiver og med erfaring fra området
  • Omstillingsparat, selvstændig og fleksibel
  • Indstillet på teamarbejde og et udviklende tværfagligt samarbejde
  • Motiveret for at arbejde ud fra en løsningsfokuseret tilgang
  • God til både skriftlig og mundtlig formidling
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Har en robust psyke og overskud

    Vi tilbyder:
  • Et udfordrende job med alsidige arbejdsopgaver
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi i fælleskab finder de rigtige vej at gå
  • Engagerede, ambitiøse, sjove, hjælpsomme og kompetente kollegaer
  • Ledelsessparring med henblik på tydelig faglighed og flow i opgaver
  • Fleksibel arbejdstid
  • En velfungerende afdeling, med et stort fokus på trivsel samt er godt arbejdsmiljø

Som medarbejder i Center for Børn Unge og Familie, har du mulighed for at være med i vores fitnesscenter og vores kunstklub. Derudover har vi vores fælleskommunale velfærdsudvalg med mange forskellige tilbud herunder leje af sommerhuse. Der er også mulighed for at melde sig ind i motionsforening MK70, der tilbyder forskellige sportsgrene.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er 37 timer pr. uge. Løn efter overenskomst og ny løn. Dertil kommer et funktionstillæg.

Hvis du vil vide mere:
Kan info indhentes hos leder i Familierådgivningen Lone Medum Vinther på 2531 2999 eller på Lvi07@helsingor.dk . Du kan desuden finde information på kommunens hjemmeside: www.helsingorkommune.dk

Ansøgningsfristen er snarest muligt eller senest søndag den 17. januar 2021. Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler, med en sidste opsamling den 21. januar 2021. Stillingen ønskes besat senest den 1. marts 2021

Ansøgningen sendes via e-rekruttering ved at trykke ¨send¨ herunder.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.