Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialrådgiver/-formidler i barselsvikariat til Ungekontakten

Ungekontakten søger barselsvikar for socialrådgiver/formidler til 37 timers stilling pr. 1. maj 2018 eller snarest derefter.

I Frederikssund Kommune har vi fokus på at flest mulig unge starter på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse samtidig med at antallet af unge på offentlig forsørgelse bliver nedbragt. Frederikssund Kommune deltager fra 1. januar 2018 i et Frikommuneforsøg, der skal styrke sammenhængen i overgangen fra barn til voksen, styrke fokus på uddannelse og arbejde samt forbedre indsatsen for unge borgere (16-22 år), der har brug for hjælp.

Ungekontakten henvender sig til unge i alderen 16 til og med 29 år og består af ca. 20 medarbejdere, bl.a. socialrådgivere fra jobcenteret, uddannelsesvejledere, SSP koordinator, rådgivere fra socialforvaltningen, familieafdelingen og borgercenteret, som alle har uddannelse og selvforsørgelse som et mål i vejledningen af unge.

Vi kan tilbyde en afvekslende arbejdsdag med dygtige kollegaer, og spændende udvikling. Du vil have en bred kontakt- og samarbejdsflade med både lokale og regionale tilbud, samarbejdspartnere og uddannelsesinstitutioner. Du vil have en koordinerende rolle i forhold til at få det tværfaglige samarbejde til at fungere omkring den enkelte unge og sikre en optimal indsats i forhold til uddannelse og selvforsørgelse.

Vi varetager mange forskellige opgaver, bl.a. visitationssamtaler for uddannelseshjælpsansøgere, ret og pligt samtaler, afholdelse af oplæg i vores interne tilbud, udarbejdelse af uddannelsesplaner samt koordinering af- og deltagelse i tværfagligt samarbejde.

Vi kan tilbyde
* En sagsstamme på ca. 40 ungesager.
* Engagerede og humoristiske kolleger som aldersmæssigt spænder vidt
* Stor indflydelse på eget arbejde
* Stor beslutningskompetence i teamet
* Faglig sparring og supervision
* Flexordning
* Sundhedsordning

Vi forventer, at du
* Har en baggrund som socialrådgiver/socialformidler
* Har lyst til at arbejde med og interesserer dig for målgruppen
* Er robust, fleksibel og tålmodig, er god til at samarbejde, men samtidig kan handle og arbejde selvstændigt
* Er god til at arbejde systematisk samt til at prioritere og strukturere dine arbejdsopgaver
* Har solide skriftlige kompetencer
* Har kendskab til uddannelsesområdet

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen aflønnes efter principperne om Ny Løn.

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 24. april kl. 12.

Ansættelsessamtaler vil finde sted torsdag den 26. april. Indkaldelse til samtale vil ske telefonisk.

Du kan få mere at vide
om stillingen hos Afdelingsleder Keziban Bilal Aydin på telefon 20 20 25 42 eller Socialrådgiver Christian Mortensen på telefon 47 35 15 63.

Ansættelsesforhold
Barselsvikar

Tiltrædelse
1. maj eller snarest derefter

Kontakt
Afdelingsleder Keziban Bilal Aydin på tlf. 20 20 25 42 eller Socialrådgiver Christian Mortensen på tlf. 47 35 15 63

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her