Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialrådgiver/-formidler til Sikkerhedsplans-teamet

Om jobbet

Er du socialrådgiver/socialformidler, og vil du være vores nye makker i Sikkerhedsplansteamet, Fagcenter Børn og Familie i Kalundborg kommune?

Vi mangler en ny kollega snarest muligt eller pr. 1.6.2021.

Vi søger en teamplayer, der brænder for det forebyggende arbejde, hvor der er mulighed for at arbejde med forandringer i familier med høj risiko og arbejde i makkerskab.

Vi lægger vægt på, at du har en anerkendende tilgang til arbejdet og du kan lide at arbejde løsningsfokuseret i et tæt samarbejde med familien og deres netværk, om at skabe sikkerhed, tryghed og trivsel. Du skal være nysgerrig og kunne tænke kreativt og utraditionelt omkring løsninger for børnene/de unge og deres familier.

Du skal kunne se dig selv i rollen som facilitator for forandring ude i familierne og som myndighedsudøver. Funktionen som sikkerhedsplansrådgiver kræver, at du kan arbejde selvstændigt og indgå i tæt samarbejde med dine kolleger i teamet, på tværs i Fagcenter Børn og Familie og med eksterne samarbejdspartnere. Som rådgiver skal du sammen med dit team kunne afdække og sætte barnets familie og netværk i spil. Dette stiller krav til dig, om at du skal kunne inddrage familierne og kan insistere på samarbejdet.

Du skal kunne arbejde struktureret, være en stærk skriftlig og mundtlig formidler, og ikke mindst bevare overblikket i en travl hverdag. Der tilbydes løbende faglig opkvalificering i tråd med kerneopgaven, samt særlig tilrettelagt supervision i metoden Signs of Safety.

Opgaven i sikkerhedsplansteamet:

I Fagcenter Børn og Familie - Kalundborg har vi arbejdet med sikkerhedsplaner igennem de sidste 6 år. Sikkerhedsplansteamet består af i alt 4 medarbejdere to pædagoger og to socialrådgiver/socialformidler der sammen varetager sagsbehandlingen for i alt 16-20 børn om året. Derudover varetager vi følgende opgaver:

  • Myndighedsarbejde og foranstaltning jf. § 52 stk. 3 nr. 3 i Serviceloven
  • Samtaler med forældre
  • Børnesamtaler
  • Netværksmøder i familiernes hjem
  • Journalisering, udarbejdelse af sikkerhedsplaner og handleplaner

Din profil

Sikkerhedsplansteamet søger en ny kollega der udover ovenstående:

  • Har kendskab/erfaring med myndighedsopgaven og lovgivningen på børne- og familieområdet.
  • Ønsker at arbejde i makkerpar med ugentlig facilitering i teamet, og er nysgerrig på at udvikle egen praksis og lære nyt.
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider, da netværksmøderne ofte ligger sidst på eftermiddagen, hvilket betyder, at du kan have arbejde efter almindelig arbejdstid 1-2 gange om ugen, samt evt. hjemmebesøg i weekenderne.
  • Kan håndtere "følelsesmæssige krav" i sager med et højt bekymringsniveau.
  • Har et positivt forældre- og ressourcesyn og trives med at arbejde i familiernes private hjem, med inddragelse af børn, deres forældre og netværk.
  • Trives med at være facilitator og har mod på at facilitere større netværksmøder.

Derfor skal du vælge os

Fagcenter Børn og Familie er en tværprofessionelt sammensat organisation og indeholder udover Myndighed og PPR også en udførerenhed med blandt andet familiebehandlere, specialpædagoger, psykologer og familierådgivning.

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst og aftale om Ny Løn.

Hvis du vil vide mere

Såfremt du måtte have spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Leder af Børn og Unge Afdelingen Christina Thomsen på 29321726 eller sikkerhedsplansmedarbejder Mona Larsen på 59 53 54 98.

Ansøgning

Ansøgningsfrist d. 18.04.2021

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21.4.2021 og/eller den 27.4.2021.

Du vil blive kontaktet d.19.4.2021, såfremt du indkaldes til samtale.

Der vil indgå en case i samtalen, som vil blive tilsendt dig d.19.4.2021.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.