Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialrådgiver/-formidler til Specialafsnittet i Børne og Familierådgivningen.

På baggrund af at en af vores dygtige medarbejdere i Specialafsnittet har ønsket nye udfordringer, søger vi hendes afløser i en 37 timers fast stilling. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Tjenestested Fjerritslev.

I specialafsnittet varetager vi sagsbehandlingen i forhold til børn/unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller børn med indgribende kronisk eller langvarig lidelse. I stillingen er det hovedsageligt opgaver i forbindelse med at foretage børnefaglige undersøgelser jfr. servicelovens § 50 og iværksættelse af foranstaltninger jfr. Servicelovens § 52 samt yde råd og vejledning til denne målgruppe. Derudover indebærer stillingen bevilling af hjælp jfr. Servicelovens §§ 41 og 42, tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter, samt sagsbehandlingen vedr. aflastning jfr. Servicelovens § 44 jf. § 84 og ledsagerordning jfr. Servicelovens § 45. Desuden kan der være opgaver i forhold til hjemmetræningssager.

Hvem er du?

  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Du er god til at udtrykke dig skriftligt og er ikke bange for administrativt arbejde
  • Du kan holde hovedet klart i pressede situationer
  • Du er i stand til at bede om hjælp og dele de faglige udfordringer med leder og kollegaer
  • Du er indstillet på at modtage supervision
  • Du vil indgå i samarbejde med dine kollegaer i afdelingen med positivitet og medvirke til at alle har et godt arbejdsmiljø
  • Du har humor og et godt humør
  • Du har kørekort og det er en fordel, hvis du har egen bil
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaringer inden for området med børn med funktionsnedsættelse

Vi tilbyder
  • En travl og spændende arbejdsplads som fortsat er under udvikling – bl.a. fortsat implementering af ICS og DUBU
  • Faglig udvikling på sagsmøder og ved kollegial sparring
  • Tæt-på-ledelse
  • Ekstern supervision
  • Mentorordning

Løn
der modsvarer dine kvalifikationer og kompetencer. Nyuddannede indplaceres på grundløn 34 + 1 funktionstillæg for kompleksitet – i alt løntrin 35.

Efter 4 års relevant erfaring grundlønsindplaceres på trin 37.

Vil du vide mere,
er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henny Hestbek, 41 91 27 04.

Ansøgningsfrist
Mandag den 23. april kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 25. april 2018.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her