Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialrådgiver søges til vikariat i Ungdomscenteret, Horsens

Er du glad for at arbejde med unge mennesker, og vil du være med til at sikre, at de kommer godt i gang med en uddannelse eller job? Så er det måske dig, vi leder efter.
Ungdomscenter Horsens målgruppe er 14-29 årige, der har behov for støtte efter Serviceloven, Beskæftigelsesindsatsloven, lov om kommunal ungeindsats eller lov om særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. I Ungdomscenteret arbejder vi målrettet med, at alle kommunens unge får en uddannelse eller kommer i arbejde.
Da en af vore dygtige uddannelsesrådgivere i en periode er tilknyttet et projekt, søger vi en engageret socialrådgiver til Team 1. Der er tale om et vikariat på 37 timer om ugen frem til d. 31. marts 2022.
 
Om afdelingen og teamet:
Pr. 1. august 2019 har vi organiseret os i et samlet Ungdomscenter i Horsens Kommune. Ungdomscenteret har én fælles indgang for alle unge i alderen 14-29 år. Formålet er at skabe en sammenhængende, koordineret ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
Pr. 1. januar 2020 er vi overgået til ny teamstruktur, hvor vi har etableret tre tværfaglig teams med hver deres personaleleder og tilknyttede faglige koordinatorer. Ud over de tre teams består Ungdomscenteret også af Ungeindsatsen, som er afdelingen, der varetager tilbud efter Serviceloven til primært unge mellem 14-18 år. Vi er i gang med udviklingen af de nye teams. Du vil ved ansættelse i afdelingen få mulighed for at deltage i denne spændende proces sammen med dine kollegaer.
Team 1 består af uddannelsesrådgivere, uddannelsesvejledere, ungerådgivere samt administration. Der er i teamet fokus på, at vejledning og rådgivning skal understøtte den unges vej til uddannelse eller arbejde så hurtigt som muligt.  Team 1 arbejder ud fra et ønske om: ”Vores kollegiale fællesskab og høje faglighed skaber udvikling for de unge”.
Som uddannelsesrådgiver i teamet er det vigtigt, at du er en person der kan lide en omskiftelig arbejdsdag, hvor du ikke altid på forhånd ved, hvilke konkrete opgaver du møder ind til. Der kan være forskel i forhold til, hvor mange unge, der møder op for at søge uddannelseshjælp og der kan være opgaver i forhold til unge, der ikke møder i f.eks. nytteindsats eller bagvagtsopgaver ved kollegaers fravær.
 
Dine vigtigste opgaver er:

  • Opfølgningssamtaler med unge aktivitetsparate og unge i ressourceforløb
  • Iværksættelse og opfølgning af indsatser for unge der modtager uddannelseshjælp og ressourceforløbsmodtagere
  • Afklaring af den unges uddannelsespotentiale
  • Udarbejdelse af uddannelsespålæg
  • Koordinerende sagsbehandling
  • Tværfagligt samarbejde med uddannelsesvejleder, uddannelsesinstitutioner, læger, familieafdeling m.m.
  • Udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del
  • Deltagelse i rehabiliteringsteam-møder
  • Udvikling af opgaveløsningen og tilrettelæggelse af arbejdsgange
Vi forventer, at:
  • Du er uddannet socialrådgiver/socialformidler med relevant erfaring med myndighedssagsbehandling inden for ungeområdet/ressourceforløbsområdet efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, i en kommunal forvaltning
  • Du kan lide at arbejde med unge mennesker som har komplekse problemer
  • Du er god til at formulere dig – skriftligt og mundtligt
  • Du har gode samarbejdsevner, empati og ansvarlighed
  • Du er struktureret og kan skabe overblik
  • Du er i stand til at påtage dig myndighedsfunktionen
  • Du har en positiv indgangsvinkel, et godt humør, humoristisk sans og kan håndtere en travl hverdag med en bred opgave portefølje
Vi tilbyder:
  • En flok begejstrede kollegaer med forskellig baggrund
  • En organisation med højt til loftet og mulighed for at præge arbejdet
  • Løbende faglig udvikling
  • Frihed under ansvar

Hvis du trives i et miljø, hvor vi lærer, mens vi arbejder, og løsningerne ikke altid er givet på forhånd, så send din ansøgning til os hurtigst muligt.
 
Det praktiske
Arbejdsstedet vil være på Ungdomscenterets adresse på Christiansholmsgade 23 i Horsens.
Ansøgningsfristen er den 19. februar 2020, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 24. februar 2020.  Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest 1. april 2020.
Vil du vide mere om stillingerne så kontakt koordinator Rikke Boel – tlf.  61 61 51 18 eller afdelingsleder Heidi Andersen – tlf. 30 16 71 98.
 
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst, herunder Ny Løn.
 
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.