Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialrådgiver til anbringelsesteamet

I Billund Kommune er vi ambitiøse i arbejdet med børn, unge og deres familier.

Din profil

Vi søger en medarbejder, som:

  • ER FAGLIGT DYGTIG og gerne med erfaring med anbringelsesområdet.
  • har menneskelig modenhed og engagement i arbejdet med børn, unge og familier.
  • er udadvendt og god til at skabe og opretholde kontakter
  • er god til systematisk helhedsorienteret sagsarbejde
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret i en travl hverdag
  • kan vurdere og prioritere opgaver og indsatser - både fagligt og ressourcemæssigt
  • er fagligt kreativ og kan tænke i alternative muligheder
  • er fleksibel og kan indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde
  • har gode formuleringsevner, både mundtligt og skriftligt
  • er refleksiv praktiker
  • er en kollega, som bidrager med motivation, faglighed og en positiv tilgang til arbejdet.

Din nye arbejdsplads

Billund Kommune er en arbejdsplads med højt til loftet og med en værdibaseret personalepolitik. Vi arbejder efter de fælles værdier; dialog, udvikling og respekt.

Vores tilgang til børn, unge og familier tager udgangspunkt i en målsætning om at sikre inddragelse, ejerskab, kvalitet, sammenhæng og dialog.

Organisatorisk er Familieafdelingen sammen med Sundhedsplejen, Tandplejen, PPR og Familieindsatsen og Ungeenheden.

Familieafdelingens målgruppe er børn og unge som er omfattet af Servicelovens kap. 11.

Vi har opbygget en række velfungerende forebyggende og behandlende foranstaltninger, som er forankret i lokalområdet.

Fælles for alle medarbejdere er, at vi har en anerkendende tilgang og tager udgangspunkt i barnets og familiens ressourcer og kompetencer. Vi har fokus på tidlige og målrettede indsatser og arbejder i høj grad på tværs af forskellige faggrupper. Vores mål er, med udgangspunkt i barnets behov, at skabe sammenhæng i indsatsen og tænkningen omkring arbejdet med børn og familier. Vi har fokus på borgerinddragende metoder.

Om jobbet

Anbringelsesteamets opgaver spænder i alderen fra 0- 23 år og der er tale om såvel samarbejde med unge- som familieafdelingen. Fysisk er teamet placeret i familieafdelingen på rådhuset. Opgaverne består blandt andet i at iværksætte og følge op på anbringelser, udarbejdelse af indstillinger til Børn & Unge udvalget samt yde rådgivning og vejledning til børn, unge og deres forældre.

Anbringelsesteamet udarbejder handleplaner, afholder børne- og ungesamtaler og træffer afgørelser omkring samvær. Der er fokus på at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for børnene og de unge.

Et tæt samarbejde med plejefamilier, biologiske familier, netværk, anbringelseskonsulenter samt interne og eksterne samarbejdspartnere vægtes højt.

Du vil komme til at indgå i et velfungerende anbringelsesteam bestående af 4 socialrådgivere og 2 anbringelseskonsulenter.

Vi tilbyder

  • En dynamisk arbejdsplads med humor, arbejdsglæde og meget varierede arbejdsopgaver
  • En afdeling med et højt fagligt niveau
  • Faglig støtte og opbakning fra kolleger og ledelse
  • Kompetente kolleger og samarbejdspartnere
  • Faglige udfordringer med ansvar
  • Gode udviklingsmuligheder

Vil du vide mere?

Er du velkommen til at kontakte leder: Kirsten Sejer Pedersen på telefon  24831841 Du kan også læse mere om os på www.billund.dk/familie.

Løn

Løn iht. gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle funktions-/kvalifikationsløn.

Tiltrædelse

4. januar 2021

Ansættelse

34 timer pr uge

Ansøgningsfrist

23. November 2020 kl 8:00

Ansættelsessamtaler afholdes den 26. november 2020


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.