Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialrådgiver til spændende stilling på børneområdet

Brønderslev Kommune søger socialrådgiver til Familieafdelingen - Varige Spor

Så er det nu hvis du skal med på holdet

Børne- og Familieområdet i Brønderslev Kommune har gennem de seneste år udviklet sig med rivende hast. Vi er drevet af en klar strategi, engagement og hjerteblod – og et konstant fokus på at optimere indsatsen og levere den bedste hjælp til borgerne….  Og det går ganske godt, når vi selv skal sige det.

Familieafdelingen består af en myndighedsgruppe delt op 2 afdelinger – Varige Spor Øst og Varige Spor Vest. Det er I Varige Spor Øst der er en stilling  ledig.  Afdelingen har til huse på Karetmagervej i Dronninglund hvor din daglige arbejdsplads vil være.

Familieafdelingen er en del af Børne- og Familieområdet, som udover Familieafdelingen også består af Sundhedsplejen, PPR, Støtteteamet samt Familiehuset Hegely, der danner ramme om vores tilbudsvifte til familier i udsatte og sårbare positioner, samt om vores familieplejekonsulenter og støttepersoner. I skrivende stund er vi godt 100 kolleger om opgaverne.

Brønderslev kommunes udgave af Sverigesmodellen hedder ”Varige Spor” og er ved at være godt forankret i kommunen. Indsatsen omfatter de sager, der omhandler børn i udsatte positioner, og de sager hvor der er tale om børn med funktionsnedsættelse. Du kan læse meget mere om ”Varige spor” her: http://udviklingifaellesskaber.dk/wordpress/?page_id=1416

Dine opgaver:
Du vil primært komme til at arbejde med støtteforanstaltninger til børn og unge indtil 15 år samt anbringelser udenfor hjemmet efter Servicelovens kap. 11.
Der er tale om en fremskudt sagsbehandling med inddragelse af netværk – såvel det private som det offentlige.  Stillingen omfatter ligeledes en del konsultativt arbejde i tværfagligt sammensatte fora – fx Tværfagligt Småbørnsteam og Tværfagligt Skoleteam. Du skal regne med efteruddannelse/supervision i anvendelsen af SOS.

Vi forventer:

  • At du har en uddannelse, som socialrådgiver
  • At du er interesseret og målrettet i arbejdet med børn og familier i sårbare og udsatte positioner.
  • At du kan arbejde selvstændigt, da vi har en høj grad af egen kompetence.
  • At du ikke lader dig skræmme af en til tider hektisk og uforudsigelig hverdag.
  • At du er systematisk og har overblikket over den administrative del af funktionen.
  • At du har lyst til og evner for at arbejde tværfagligt.
  • At du er indstillet på at arbejde i et fast team.
Vi kan tilbyde:
  • Et spændende og udfordrende job, hvor der i den grad er fokus på udvikling
  • Knivskarpe retningslinjer, rammer og råderum
  • Høj egen kompetence
  • En velfungerende og fasttømret myndighedsgruppe med særdeles kompetente og kanon kollegaer
  • En afdeling, hvor vi deler et fælles fokus på optimale løsninger
  • En afdeling, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling
  • En afdeling, hvor vi prioriterer faglig viden og personlig udvikling
  • Supervision og faglig sparring som en selvfølgelig del af jobbet
  • Administrativ bistand
Brønderslev Kommune bruger det digitale sagsbehandlingssystem DUBU og dermed den socialfaglige metode ICS.
 
Din løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Pia Horndal 99454555 eller faglig leder Jette Bruun Larsen 99455603

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 27. september. Vi forventer at holde samtaler d. 29. september.


I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. Du kan læse mere om ”I samspil med borgerne” og vores værdier her.

Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er:
  • At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
  • At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen
  • At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv
  • At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune
Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.