Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialrådgivere til Borgercenter Børn og Unge Amager

Er du socialrådgiver, og har du lyst til at være vores nye kollega i børnegruppe i Borgercenter Børn og Unge Amager?

Hvis du, som os, vil være med til at skabe positiv forandring for og sammen med udsatte børn/unge og deres familier, så skal du overveje, om du vil være vores nye kollega.

Borgercenter Børn og Unge Amager (BBU Amager) er optaget af at udvikle vores indsatser, og vi er derfor i gang med forskellige udviklingsspor, som skal sikre en hurtigere indsats med endnu mere inddragelse af børnene, familierne og deres netværk. Vi søger derfor kollegaer, som vil være med til at udvikle og præge udviklingen for Amagers mest udsatte familier.

BBU Amager har myndighedsansvaret overfor byens udsatte børn og unge. Vores arbejde er baseret på høj faglighed, systematik og samarbejde med borgerne. Som del af Danmarks største socialforvaltning er det naturligt for os at have et højt fagligt ambitionsniveau og løbende udvikle kompetencer, metoder og indsatser.

Vi arbejder ud fra principperne fra en strategi, som kaldes for "Tæt på Familien". Sagsbehandleren har en koordinerende og faciliterende funktion og skal sikre en aktiv inddragelse af barnet, familie og netværk samt være brobygger for det enkelte barn til bl.a. skole, fritidsliv og det øvrige civilsamfund.

Da flere af vores kollegaer er gået på barsel, søger vi to barselsvikarer fra den 1. november 2020. Da endnu en kollega går på barsel den 1. december, søger vi ligeledes en barselsvikar i hendes stilling. Endvidere har vi en fast stilling ledig fra den 1. november.

Om opgaven i børnegruppen
I børnegruppen har du som sagsbehandler en helt central rolle i dialogen og samarbejdet med børnene (0-13 år) og familierne, deres private og professionelle netværk. Børnegruppens kerneopgaver består i at udarbejde handleplaner, iværksætte indsatser samt følge op på indsatserne for at sikre, at der sker en positiv udvikling for barnet. Vi er i børnegruppen optaget af, hvordan vi på bedst mulig vis får inddraget barnet og forældrene i løsningerne, samt hvordan vi på kvalificeret vis får sikret fremdrift i de indsatser, vi iværksætter.

Mindsettet "Tæt på familien" giver dig mulighed for at rykke tættere på de familier, hvor barnet har behov for en hyppigere opfølgning på den indsats, vi har iværksat. Vi arbejder tæt sammen med bl.a. familiebehandlere, kontaktpersoner og psykologer som fysisk er placeret på samme gang, hvorfor vi i dagligdagen har mulighed for sparring tværfagligt såvel som monofagligt.

Lidt om dig
Du er uddannet socialrådgiver eller lignende. Det er en fordel, hvis du har erfaring med myndighedsarbejdet og lovgivningen på området. Du skal kunne arbejde systematisk og finde dokumentationsarbejdet både spændende og nødvendigt. Du skal således have et skarpt blik på administration og sagsførelse. Det stiller krav til dig om, at du er en stærk skriftlig formidler og at du kan arbejde struktureret og – ikke mindst – bevare overblik i en travl hverdag.

Du skal kunne se dig selv som facilitator for forandring for familierne og som myndighedsudøver. Funktionen som sagsbehandler kræver, at du kan arbejde både selvstændigt og kunne indgå i tæt samarbejde med din kolleger i gruppen, på tværs i BBU Amager og med eksterne samarbejdspartnere.

Vi lægger vægt på, at du har en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet, at du er udviklingsorienteret og har lyst til at arbejde i en organisation under forandring. Du skal være nysgerrig og kunne tænke kreativt og utraditionelt omkring løsninger for børnene/de unge og deres familier. Som sagsbehandler skal du afdække og sætte barnets familie og netværk i spil. Det stiller krav til dig om, at du både skal kunne inddrage familierne og også kunne insistere på samarbejdet.

Hvad kan vi tilbyde

  • En spændende arbejdsplads med stor fleksibilitet og frihedsgrad i tilrettelæggelse af dine arbejdsopgaver
  • God faglig sparring med kolleger, faglige koordinatorer og ledelse samt supervision
  • En enestående mulighed for at bidrage til udviklingen af det faglige arbejde på børneområdet i en ambitiøs organisation under udvikling
  • Høj faglighed med fokus på de politiske strategier indenfor området
  • En introduktionsplan der giver dig et fast afsæt for at lære os og Københavns Kommune at kende
  • En arbejdsplads hvor der er højt til loftet og plads til godt humør

Lidt om os
BBU Amager har ca. 170 medarbejdere, som tværfagligt løser opgaver indenfor administration, sagsbehandling, støtteforanstaltninger og rådgivning. Vi har mange forskellige funktioner i vores hus – blandt andet familiebehandlere, psykologer, kontaktpersoner, skole- og daginstitutionssocialrådgivere, netværkskonsulenter m.fl. og herudover har vi også en familierådgivning tilknyttet.

For alle grupperne i enheden er der et tæt samarbejde såvel internt i grupperne som på tværs af grupperne. Vi har et rigtig godt arbejdsklima med fokus på faglig udvikling og har et godt socialt sammenhold i enheden med vægt på god sparring og godt humør.

Vi har til huse i moderne lokaler på Lyongade, hvor vi har indrettet os med åbne kontormiljøer dvs. i åbne kontorfællesskaber med seks-otte kolleger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er både tale om barselsvikariater på fuld tid samt en fast stilling. Stillingerne kræver en uddannelse som socialrådgiver eller lignende.

Du bedes i din ansøgning skrive hvilken en af stillingerne du søger.

Ansættelse kan først finde sted, når der er indhentet udvidet straffe- og børneattest.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte socialfaglig koordinator Simone Kjær på 5171 7022.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 22. oktober 2020
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 27. oktober 2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.