Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialrådgivere til den specialiserede indsats i Dragør Kommune

Vil du være med til at udvikle og styrke den specialiserede indsats i Dragør Kommune til gavn for børn og unge med funktionsnedsættelser.

Familieafdelingen i Tårnby Kommune søger to socialrådgivere eller socialformidlere i fuldtidsstillinger til at varetage de specialiserede indsatser for især Dragør Kommune. Du vil blive tilknyttet Familieafdelingen i Tårnby Kommune, og i løbet af 2021 forventes du at blive en del af et team placeret i Dragør Kommune.

Tårnby Kommune og Dragør Kommune har siden 2007 haft et forpligtigende samarbejde, hvor de handicapkompenserende ydelser til Dragørborgerne er blevet varetaget af Tårnby Kommune. Dragør Kommune arbejde på at kunne hjemtage opgaverne på det specialiserede børneområde.

Handicapteamet i Tårnby er velfungerende med stort fokus på faglig udvikling og samarbejde. Medarbejderne her vil lære dig op og sikre, at du bliver klædt på til at varetage opgaverne. Samtidig vil du også blive en del af hele familieafdelingen, der arbejder med helhedsorienteret sagsbehandling.

I Dragør Kommune vægtes det tværfaglige samarbejde om sårbare børn og unge højt. Du bliver en del af et nyt team, som bl.a. har fokus på faglig udvikling, gode kollegiale relationer og trivsel. Den specialiserede rådgivning i børneteamet varetager sagsbehandlingen i forhold til børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Derfor skal du vælge os:
  • Du får et selvstændigt og alsidigt arbejde med mange samarbejdspartnere og engagerede dygtige og hjælpsomme kollegaer.
  • Vi kan tilbyde dig et spændende og inspirerende tværfagligt arbejdsmiljø, hvor der bliver lagt vægt på udvikling, indflydelse og høj faglighed.

Ved ansættelsen, hvor du starter i Tårnby Kommune, vil der blive tilknyttet to mentorer som i et samarbejde med dig vil planlægge dine arbejdsopgaver og hjælpe dig med faglig sparring i en opstartsperiode.

Vi forventer at du:
  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret i tæt samarbejde med dine kollegaer og relevante samarbejdspartnere.
  • Har lyst til at medvirke til at videreudvikle processer og arbejdsmetoder.
  • Er indstillet på at navigere i en travl hverdag med komplekse familieproblemer
  • Engagerer dig i dit team, afdelingen og dit arbejdsområde
  • Har erfaring i arbejdet med børn og unge, gerne inden for myndighedsområdet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Der tilbydes en fast stilling på 37 timer med start hurtigst muligt.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere arbejdssteder.

Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.

Yderligere oplysninger:

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Faglig koordinator Susanne Vestergaard på tlf. 32471405 eller Familiechef Karin Støvring tlf. 32471406.

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem.


Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Susanne Vestergaard på telefon 3247 1405.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 21. oktober 2020.


Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.