Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialrådgiver/socialformidler til Afdeling for Beskæftigelse og Uddannelse i Jobcenter Vordingborg

Jobcenter Vordingborg søger til arbejdet med aktivitetsparate borgere over 30 år, 1 vejleder/ sagsbehandler 37 timer pr. uge.  
 
De primære arbejdsopgaver vil være afholdelse af opfølgningssamtaler med borgerne, afgivelse af beskæftigelsestilbud og udfærdigelse af jobplaner, sagsbehandlingsopgaver i forbindelse med udvikling af arbejdsevne, endvidere råd og vejledning i forhold til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet, herudover forberede, deltage og give råd og vejledning omkring sager til rehabiliteringsteamet.  
 
Det er vigtigt, at du i arbejdet med aktivitetsparate borgere kan holde fokus på muligheder i forhold til at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Gruppen af borgere har komplekse problemstillinger, og det kræver en god indsigt og faglighed at arbejde med borgernes udviklingspotentialer.  
 
Jobbet kræver gode faglige og personlige kompetencer i forhold til et ofte udfordrende arbejde med målgruppen. 
 
Du vil blive budt velkommen af kompetente og engagerede kolleger, som også er gode til at huske at have det sjovt.  
 
Vi ser frem til at høre, hvad du kan byde ind med af faglighed og personligt i forhold til arbejdet med de aktivitetsparate over 30 år.    
 
Vi forventer, at du 
  • er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller anden relevant uddannelse/erfaring  
  • arbejder metodisk, analytisk, logistisk 
  • har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner 
  • er teamorienteret, selvstændigt kan organisere og planlægge dine arbejdsopgaver 
  • evner det tværfaglige samarbejde og rollen som koordinerende sagsbehandler 
  • har erfaring med IT og datadisciplin if. IT-systemerne ( vi bruger OPERA) 
  • er kontaktskabende, service- og handlingsorienteret 
  • kan holde mange bolde i luften og kan lide at have travlt 
  • kan holde et arbejdsmarkedsfokus i arbejdet med de aktivitetsparate over 30 år. 
  • er fleksibel, positiv, samarbejdsvillig og konstruktiv, men også humoristisk  
  • har viden om og erfaring i at arbejde med Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik 
Vi tilbyder 
  • en grundig introduktion og faglig sparring fra kompetente kolleger og ledelse 
  • udfordrende og spændende arbejdsopgaver, som løses både individuelt og i teamet 
  • en udviklingsorienteret arbejdsplads 
  • mulighed for medindflydelse og udfordringer 
  • et team af dynamiske, dygtige og humoristiske kolleger 
  • mulighed for faglig udvikling 
Opstart 
Så hurtigt som muligt  
 
Aflønning 
Løn- og ansættelsesvilkår iht. overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og forhandlingsberettiget organisation og principperne om Ny Løn. 
 
Ansøgningsfristen er den 21. februar 2018 og vi forventer at holde samtaler den 26. februar 2018. 
 
Vil du vide mere om stillingen, eller om os, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lotte Svilling på telefon 20 44 88 31. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her