Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialrådgiver/Socialformidler - Voksen-Handicap

Vi søger en socialrådgiver/socialformidler pr. 01.03.2018 eller snarest derefter i en fast stilling på 37 timer om ugen.
 
Ældre- og Handicapforvaltningen er en af Aalborg Kommunes syv forvaltninger. Vi er Danmarks 3. største kommune med over 200.000 indbyggere.

Du vil blive en del af Ældre- og Handicapforvaltningen med ca. 6.500 medarbejdere. 

I Ældre- og Handicapforvaltningen er vores vision at skabe fremtidens velfærd. Vi vil finde nye veje til at sætte ressourcer i spil og til at fremme borgernes selvstændige liv. Vores relationer og samarbejde med borgere og eksterne samarbejdspartnere er præget af værdierne nærvær, ansvarlighed og respekt.

I Myndighedsafdelingen er vi dynamiske og samskabende i vores løsninger. Vi udviser handlekraft, og vi vil kendes for ordentlighed, samt for kreative velfærdsløsninger inden for den tilgængelige økonomiske ramme.

Visitationen Voksen - Handicap er en kommunedækkende enhed, som er inddelt i tre rådgiver teams (Team BPA/merudgifter/ledsagelse, Team Bostøtte og Team Botilbud) samt et administrativt team. Vi arbejder med servicelovens kap. 14 i forhold til borgere med handicap, der er tilkendt førtidspension. Lovområdet er efter servicelovens §§ 85, 95, 96, 97, 98, 100, 103, 104, 107 og 108.

Visitationen er i gang med en større omorganisering, som træder i kraft den 01.02.2018. I forbindelse med denne omorganisering vil der fremover under de enkelte team være 2-3 mindre team, for derved at sikre den største dynamik, vidensdeling og effektivitet i de mindre teams. Samtidig er der ansat 3 overordnede teamledere for hvert af de tre team: Team Bostøtte, Team Botilbud og Team BPA/merudgifter/ledsagelse.

Du vil som udgangspunkt indgå i Team Botilbud under teamet for borgere med erhvervet hjerneskade, fysisk handicappede eller udviklingshæmning.

Visitationen Voksen - Handicap bevilger målrettede indsatser efter servicelovens bestemmelser. Vi tager afsæt i borgerens motivation, investerer i udvikling og sigter mod mest mulig selvstændighed.

Du får mulighed for:
• At arbejde med at indfri forvaltningens kerneopgave, som lyder: Vi fremmer borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgeren og dennes netværk. I Visitationen Voksen Handicap udfylder vi denne ved at sætte klare mål for indsatsen, gennem faglig økonomisk ansvarlighed, og ved at det vi bevilger, har den ønskede effekt. Dette sikrer vi gennem ensartet sagsbehandling, og gennem en styrket dialog mellem borger, myndighed og udfører.
 
Vi kan tilbyde dig:
•Mulighed for både faglig og personlig udvikling – vi tilbyder mentorordning i opstartsfasen, og har løbende supervision i de respektive teams
•En arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere, hvor alle er med til at præge udviklingen
•Tværfaglige samarbejdsrelationer, internt og eksternt.
•Et godt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer sociale arrangementer
•En travl hverdag med mulighed for at forme din egen stilling, og for at afprøve kreative løsninger.
•Tjenestebil og cykler til rådighed???.
 
Vi søger en kollega, der:
•Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
•Har flere års erfaring med myndighedsopgaver og gerne inden for Voksen - Handicap området.
•Har erfaring med botilbud og dagtilbud inden for servicelovens bestemmelser.
•Har særligt kendskab til en eller flere af målgrupperne (og konkretiser gerne hvilke)
•Kan tænke kreativt inden for en stram økonomisk ramme
•Kan og vil træffe afgørelser og stå fast på disse
•Trives i det krydspres der kan opstå mellem borger, udfører og myndighed.
•Er teamplayer, og bidrager til et godt teamsamarbejde hvor forskelligheder ses som en styrke.
•Er villig til at gå forrest, og gerne vil medvirke til, at vi skaber landets bedste og mest toptunede visitationsenhed.
 
Vi forventer af dig, at du:
•Selvstændigt kan arbejde med sagsbehandling og opfølgning på sagerne - med løbende sparring fra faglig konsulent og kollegaer.
•Har en positiv og konstruktiv tilgang i samarbejdet med borgere såvel som kollegaer.
•Er systematisk i dit arbejde, god til at danne dig et overblik over store mængder af sagsoplysninger, og er en god afslutter.
•Har fokus på, at der er flow i din opgaveløsning.
•Er proaktiv og klar på at præge og udvikle fagligheden i opgaveløsningen.  
•Kan arbejde med Voksenudredningsmetoden og med målrettet dokumentation i dagligdagen.
•Er robust, står på egne ben og træffer gode beslutninger som du kan argumentere for.
•Kan omsætte afdelingens strategier i den daglige praksis.
 
 
Arbejdsstedets adresse:
Myndighedshuset, Visitationen Voksen-Handicap
Lindholm Brygge 31, 2
9400 Nørresundby
 
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte assisterende leder Charlotte Bang Mathiasen på tlf. 9931 3283 eller teamleder Helle Klitte Rantzau tlf. 9931 5172
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 14 og 15 februar.
 
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Løntrin 37.
 

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere Aalborg Kommune
 
Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningens vision og strategiske ledelsesudvikling
vision2020.aalborg.dk
Ledelseskæden
Frihedsbrevet
Mål og indsatser 2015-2016


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her