Har du lyst til at arbejde i en organisation, hvor udvikling, engagement og kvalitet er i centrum? Og vil du gerne være et sted, hvor din indsats gør en forskel hver dag? Så er Sygedagpengeafdelingen i Jobcenter Favrskov måske noget for dig.
Vi har et ledigt vikariat på 7 måneder, 37 timer pr. uge i Sygedagpengeopfølgningen fra den 1. juni 2022 eller snarest muligt derefter.
Sygedagpengeafdelingens kerneopgave er at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Centrale begreber i vores indsats er arbejdsfastholdelse, vurdering af uarbejdsdygtighed, afklaring af arbejdsevne, rådgivning og vejledning samt koordinering af indsatsen mellem de relevante parter i et sygedagpengeforløb.
Vi arbejder målrettet og resultatorienteret med vores indsats og lægger vægt på at forbinde den gældende lovgivning med høj faglighed, udvikling og gode resultater.
Du vil blive ansat i et team på fem medarbejdere, der varetager sygedagpengeopfølgningen for borgere (ledige og selvstændige), der sygemeldes.
Sygedagpengeafdelingen er opdelt i et Fastholdelsesteam, en Sygedagpengeopfølgning, et Jobafklaringsteam, et Jobkonsulentteam, et Ydelsesteam samt administrativt personale. Afdelingen tæller i alt 30 medarbejdere.
Vikariatet er en udløber af 1½ år med corona og dermed et stigende sagstal. Derfor vil der kunne forekomme arbejdsopgaver tilknyttet de øvrige teams, du som ansøger kan komme ind over.
Du får blandt andet følgende opgaver
Myndighedsrollen i forhold til den sygemeldte, derunder:
- Rådgivning og vejledning af den sygemeldte borger ud fra den gældende lovgivning
- Tværfagligt samarbejde
- Tidlig indsats
- Opfølgning af sygedagpengesager og iværksættelse af beskæftigelsesfremmende tilbud, der sikrer den sygemeldte en tilknytning til arbejdsmarkedet
- Forberedelse af sager til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb
- Stillingtagen til revurderingstidspunkt
- Administrative opgaver i forhold til eget arbejdsområde.
Dine kvalifikationer- Du har relevant faglig uddannelse og kompetence inden for området.
- Du kan skabe resultater gennem personlig indsats.
- Du kan yde en god service over for den sygemeldte og de utallige samarbejdspartnere.
- Du kan planlægge, koordinere og arbejde selvstændigt.
- Du har kendskab til områdets lovgivning og regler.
- Du kan indgå i et tværfagligt samarbejde.
- Du kan trives i en uforudsigelig og travl hverdag.
- Du er robust og humørfyldt.
- Du har it-kendskab.
Vi tilbyder- et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
- et fællesskab, hvor drift og udvikling går hånd i hånd
- høj grad af medbestemmelse og mulighed for at påvirke det daglige arbejde
- et introduktionsforløb tilpasset dit behov
- frokost- og frugtordning
- flekstid.
Løn- og ansættelsesforholdStillingen er et 7 måneders vikariat på 37 timer pr. uge.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne om Ny Løn.
AnsøgningsfristTirsdag den 24. maj 2022.
Ansættelsesproces/ansættelsessamtaleVi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 30. maj 2022.
Ansættelsessted er i Hadsten.
Bemærk, at Jobcenter Favrskov anmoder om straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere oplysningerVil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Sygedagpenge og Job & Virksomhedsservice Maj-Britt Merrild, mail: mame@favrskov.dk eller tlf. 30 69 82 57.
Søg jobbetVi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via linket.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk