Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialstyrelsen søger studentermedhjælper med flair for dataindsamling og -bearbejdning

Vi tilbyder 
Socialstyrelsen tilbyder et spændende job som studentermedhjælper i Kontor for Socialtilsyn og National koordination. I stillingen skal du understøtte en række monitorerings- og implementeringsaktiviteter i relation til kontorets to hovedopgaver. Du får mulighed for at arbejde i et miljø, hvor ambitioner og høj kvalitet i opgaveløsningen går hånd i hånd med faglig sparring og en uhøjtidelig omgangsform.
 
Om kontoret 
Kontor for Socialtilsyn og National koordination har ansvaret for følgende funktioner:  

  • Socialstyrelsens auditfunktion skal være med til at sikre en systematisk, ensartet, uvildig og kompetent varetagelse af tilsynsopgaven på tværs af de fem kommunalt forankrede socialtilsyn. Det indebærer bl.a. ansvaret for at videreudvikle kvalitetsmodellen for socialtilsyn samt nødvendige redskaber, guidelines, kompetenceudvikling m.v. for at understøtte tilsynsarbejdet. Kontoret følger endvidere udførelsen af tilsynsopgaven gennem bl.a. monitorering, stikprøver og auditforløb. 
  • Den nationale koordinationsstruktur som bl.a. skal understøtte, at der eksisterer det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud og indsatser til små eller komplekse målgrupper. Kontoret følger og monitorerer udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser. Derudover udarbejder kontoret forløbsbeskrivelser, som formidler viden om hvilke indsatser og faglige kompetencer, der er relevante at inddrage på forskellige tidspunkter i borgerens samlede forløb. 
  • En række satspuljeprojekter med relevans for tilsynsområdet eller tilbudsområdet. 
Kontoret beskæftiger ca. 20 medarbejdere inkl. kontorledelsen og er aktuelt opdelt i to faglige teams. 
 
Du kan læse mere om kontorets hovedopgaver på hhv. tvaergaende-omrader/national-koordination og tvaergaende-omrader/socialtilsyn/om-socialtilsyn.
 
Stillingsbeskrivelse  
Er du en god skriftlig formidler med flair for struktureret indsamling og håndtering af data, og har du mod på at bistå ved gennemførelsen af forskellige implementeringsaktiviteter som fx undervisningsforløb og konferencer? Så er det dig, vi mangler. Du vil indgå i kontoret og have ad hoc opgaver, der knytter sig til såvel socialtilsyn som national koordination. Du vil også skulle bistå med administrative opgaver i kontoret, fx kalenderstyring, planlægning af møder og lign. 
 
Vi forestiller os, at du læser sociologi, antropologi, folkesundhedsvidenskab, økonomi eller lign. og gerne med praktisk erfaring med at indsamle og analysere kvalitativ data og surveydata. Har du kendskab til SurveyXact eller generelt flair for digitale løsninger til surveys, er det et plus. 
 
Kendskab til socialområdet er en fordel, men er ikke et krav. 
 
Dine opgaver
 
Dine opgaver vil variere, men som eksempler på mulige opgaver kan nævnes:
  • Indtastning af data i databasen for National koordination 
  • Afgrænsede spørgeskemaundersøgelser  
  • Understøtte planlægning af diverse aktiviteter 
  • Bistå i afviklingen af møder samt mindre referatopgaver 
  • Administrere kurser/aktiviteter i Conference Manager 
  • Vedligeholdelse af hjemmeside 
  • Ad hoc opgaver.
Løn og ansættelsesvilkår 
Arbejdstiden er 10 timer ugentligt. Stillingen er med tiltrædelse den d. 12. marts 2018 eller efter aftale.  
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation. 
Stillingens ansættelsesområde er Børne- og Socialministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdssted er Socialstyrelsen, Edisonsvej 1, 5000 Odense C. 
 
Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler 
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside http://www.socialstyrelsen.dk. Der er ansøgningsfrist den 22. februar 2018. 
 
Vi afholder samtaler den 26. februar 2018. 
 
Vil du vide mere 
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte faglig leder Morten Højgaard Kurth på mhk@socialstyrelsen.dk eller tlf. 41 93 25 86. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her