Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialsygeplejerske i Bornholms Regionskommune

  #VI VIL BORGERNE

Vil du være med til at gøre en positiv forskel og sikre en lige adgang til sundhedsvæsenet? Kan du nikke genkendende til at ville gøre en ekstra indsats for sårbare og udsatte borgere? Kan du være brobygger for borgere, og sammen med borgere bistå og hjælpe til at øge og fremme deres sundhed og livsduelighed?

Vi søger en sygeplejerske, som har kendskab til og lyst til at arbejde med sårbare borgere; du har måske erfaringer fra arbejdet både i somatisk og psykiatrisk regi, men du kender også den kommunale sektor, så du med lethed kan samarbejde med beskæftigelsesområdet, det sociale voksenområde og naturligvis sundhedsområdet. Du har udpræget samarbejdsflair og vil fortsætte det gode samarbejde med socialsygeplejersken på Bornholms Hospital; de to socialsygeplejersker på Bornholm fungerer som et godt makkerpar omkring de sårbare borgere.

Socialsygeplejerskens opgaver:

  • Kontakt med målgruppen og bistå denne med relevant kontakt til sundhedsvæsenet fx praktiserende læge, hospital, tandlæge.
  • Løbende dialog og brobygningsarbejde mellem de forskellige sektorer, således at målgruppen hjælpes og guides i samarbejdet og mødet med relevante områder fx sundhedsvæsenet, beskæftigelsesområdet, det sociale område.
  • Udvikle funktionen og deltage aktivt i at udvikle en funktionsbeskrivelse og et ’opgavekatalog’.
  • Undervise i og kompetenceudvikle kommunale kolleger og samarbejdspartnere til et bedre møde og en mere hensigtsmæssig opgaveløsning med og målgruppen.
  • Formidle og afrapportere om funktionens opgaver og indhold til relevante ledere og politikere.
  • Et tæt samarbejde med socialsygeplejersken på hospitalet, og sammen med denne arbejde på tværs af sektorer for at understøtte borgerens forløb og en smidig opgavevaretagelse.
  • Et tæt samarbejde med borgerens praktiserende læge og behandlingsansvarlige læger i øvrigt.
  • Løse opgaver inden for sundhedslovens §§ 138 og 139 og vejledning om hjemmesygepleje, og være parat til at udføre opsøgende socialt arbejde sammen med kommunens støttekontaktpersoner.

Dine kvalifikationer:

  • Kendskab til og meget gerne erfaring fra såvel den regionale som kommunale psykiatri.
  • Kendskab til og meget gerne erfaring fra såvel den kommunale som den regionale somatiske sygepleje.
  • Grundig viden om dobbeltdiagnose og multimorbiditet.
  • Gerne viden om EOJ-journalsystemer som Columna Cura og Sundhedsplatformen.
  • Viden om det sociale felt for at kunne bistå borger herom.
  • Viden om og interesse for gældende lovgivning på relevante områder.
  • Evner at arbejde selvstændigt.
  • Arbejder ud fra et empatisk udgangspunkt.
  • Tænker innovativt og kreativt.
  • Interesse for og god til at skabe relationer.

Du kan forvente:

Som socialsygeplejersker i BRK bliver du ansat i Center for Sundhed og Forebyggelse, afdeling Sygeplejen, med reference til afdelingsleder. I afdeling Sygeplejen får du godt 70 sygeplejerske-kolleger, som glæder sig til at samarbejde med dig. I afdelingen vægter vi professionalisme, videndeling og kompetenceudvikling højt.

Ligeledes vægter vi samarbejde på tværs af sektorer højt – dette med et solidt udgangspunkt i Centerets kerneopgave, som lyder Sammen skaber vi rammer og muligheder, som understøtter og frigiver borgernes handlekraft, så de kan leve et så meningsfuldt, selvstændigt og udfoldet liv som muligt, så længe som muligt.

For at løse kerneopgaven arbejder vi også innovativt og er kreative i vores opgaveløsning.

Praktisk information:

Send din ansøgning og dit CV senest den 20. januar 2021

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 4

Stillingen er fuldtid (37 timer) – du kan forvente, at dine mødetider er primært med dagvagter, men såfremt opgaven og funktionen udvikler sig til at kræve fremmøde i aftenvagt og weekender, skal du være åben over for dette.

Du skal have dansk autorisation som sygeplejerske.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af afdeling Sygeplejen Charlotte Høffding Larsen på telefon 56921290 eller 21307916.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
 Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.  Kørekort til personbil er et krav.

Ansættelsen er pr. 01-03-2021 eller efter aftale.

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.