Vi søger en lager- og logistikelev til vores lager i Herlev.
Vi er et lille firma på 15 medarbejdere, hvoraf 3 er på lageret, så du kan være helt sikker på at komme rundt i alle de forskellige funktioner af arbejdet inden for lager og logistik.
Du kommer til at indgå i alle de daglige opgaver på vores lager, så du vil have alsidige og forskellige opgaver.
Din oplæring er lagt i hænderne på vores erfarne lageraansvarlige, så vi sikrer et godt forløb.
Dine daglige opgaver vil blandt andet være:
- Varemodtagelse, hjemkvittering, opmærkning af varer
- Plukke, klargøre og pakke webordrer
- Arrangerer levering/forsendelse af møbler
- Levering af møbler til kunder
- Løbende optimering af lagerfunktion mm.
- Optælling af lager
- Diverse ad hoc-opgaver i relation til lageret mm.
Vi forventer, at du:
- er struktureret
- har ordenssans
- kan arbejde hurtigt og effektivt
- er smilende overfor kollegaer og kunder
- er fleksibel og serviceminded
Vi sørger for en uddannelsesplads med mulighed for faglig og personlig udvikling med udfordringer og en travl og spændende hverdag.
Stillingen er 37 timer.
Tiltrædelse hurtigst muligt.