Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Søger vågen nattevagt til herberg for hjemløse kvinder



Røde Kors Herberg for Kvinder i Hvidovre søger engageret medarbejder til vågne nattevagter, da vores nuværende nattevagt desværre flytter tilbage til Jylland.

Herbergets kerneopgave er at tilbyde midlertidigt døgnophold og støtte for socialt udsatte kvinder. De kvinder, der opsøger Herberget, er hjemløse eller ude af stand til at være i deres nuværende bolig.

Røde Kors Herberg for Kvinder er et tilbud under Servicelovens § 110, og har 27 døgnpladser.

Om natten vil der som udgangspunkt være en sovende frivillig nattevagt, men du vil være den eneste vågne vagt. Du skal derfor kunne trives med alene-arbejde. Selvom nattevagten arbejder alene, vil du være en del af en personalegruppe som har et stort engagement og som arbejder tæt sammen. Det er en medarbejdergruppe, som kendetegnes ved høj grad af fleksibilitet og ansvar for hinanden og arbejdspladsen. Vi vægter forskellighed og at man har fagligheden i højsæde.

Vi har fællesmøder hver 12. uge, hvor der altid vil være et fagligt oplæg. Derudover er der to dages internat hvert år.

Stillingen er 7 arbejdsdage med efterfølgende 7 fridage. Arbejdstiden er fra kl. 22.15 – 07.15

Din funktion vil blandt andet være:

  • At have opsyn med hele herberget
  • At arbejde for et trygt miljø på herberget, med respekt for den enkeltes livssituation
  • At være til rådighed for beboerne i akutte og vanskelige situationer
  • At tilkalde lægevagt, ambulance eller politi, hvis nødvendigt
  • At orientere sig løbende om arbejdsgange og den generelle situation på herberget
  • Bage og gøre klar til morgenmad
  • At rydde op og andre praktiske opgaver
  • Lettere rengøring
  • Dokumentation
    Dine kvalifikationer
    Vi søger en kollega der:
  • har erfaring med målgruppen og med at arbejde om natten
  • brænder for arbejdet med målgruppen
  • er åben for kollegial sparring og kan give konstruktiv feedback
  • kan arbejde selvstændigt
  • kan bevare roen i pressede situationer
  • har lyst til at indgå i tæt samarbejde med herbergets frivillige, og arbejde med frivillighed som en del af hverdagen
Stillingsbetegnelse: Tilsynsførende assistent

Løn: Efter gældende overenskomst

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:

Forstander Mia Omø Lundsgaard Larsen, dog kun den 9. og 12. okt. ml. kl. 12 - 13

Tlf.: 21 73 45 91

Ansøgning: Følg linket på siden

Ansøgningsfrist: den 19. okt. 2

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 44

Ansættelse: Ansættelse pr. den 1. december, men også gerne før.








Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.