Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sølystskolen søger lærer til barselsvikariat


Om jobbet
Barselsvikariat som lærer på Sølystskolen med dansk, lektiehjælp og klasselærerskab i en 3. klasse, dansk, kristendom, natur/teknologi i en specialklasse på 3. årgang og håndværk/design i en 6. klasse.


Din profil
Linjefag eller linjefagslignende kompetencer i dansk og specialpædagogik.


Derfor skal du vælge os
Vi stræber efter at leve op til folkeskolelovens ambition om både at give børnene faglige udfordringer og en social forståelse. Vi fokuserer i særlig grad på at udvikle en skole, hvor der er fællesskab og faglige udfordringer for alle. Derfor hænger elevernes trivsel, et fagligt udfordrende læringsmiljø og en inkluderende tilgang uløseligt sammen.

Det afspejler sig i vores pædagogiske grundsyn og den daglige pædagogiske praksis:  

  • Vi betragter det enkelte barn som et individ med egen personlighed, væremåde og potentiale - børn er forskellige, men ligeværdige.
  • Barnet er som udgangspunkt nysgerrigt og har en naturlig vilje til at udvikle sig og udforske sin omverden.
  • Barnet er som udgangspunkt socialt, vil gerne samarbejde og være en del af et fællesskab.
  • Barnets selvværd er afhængigt af de oplevelser og erfaringer barnet får gennem kroppen - enkeltvis og i samspil med andre. Barnets selvværd danner udgangspunkt for barnets åbenhed for omverdenen og dets mulighed for læring gennem nye oplevelser.
  • Det er de voksnes ansvar med en anerkendende og udfordrende tilgang at understøtte barnet i dets udvikling på alle områder.
Skolens forældrekreds er særdeles interesseret i børnenes skolehverdag, og der er altid stor opbakning til elev-, forældre-, lærer- og pædagogarrangementer.  Forældrenes opfattelse af, at skolen er en vigtig del af livet, genfindes hos børnene, der i høj grad er interesserede, aktive, glade og dygtige.

Samarbejdet mellem skole og hjem har derfor stor prioritet både i forhold til det enkelte barn, klassen og forældrearrangementer, som involverer hele eller dele af skolen. Kommunikationen mellem skole og hjem er omdrejningspunktet for et godt skole/hjem samarbejde.


Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.


Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skoleinspektør Niels Petersen, 2920 4304, eller pædagogisk leder Dorte Busk Bro, 4047 0021.


Ansøgning
Sidste ansøgningsfrist fredag den 9.2.2018.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt onsdag den  21.2. 2018


Om os
Sølystskolen er en 2/3-sporet skole beliggende i et parcelhusområde, der blev udbygget i 1960’erne. I skoleåret 2017-18 er der 3 børnehaveklasser og 25 øvrige distriktsklasser. Skolen består desuden af 7 specialklasser. September 2017 er der 685 elever indskrevet på Sølystskolen.

Vi ser klassen som den bærende enhed i skolens arbejde. Undervisnings- og SFO-organisationen er bygget op for at skabe optimale rammer omkring klassernes udvikling, og for at undervisnings- og SFO-aktiviteter i tæt samklang kan understøtte det enkelte barns udvikling.

Sølystskolen er en arbejdsplads med ressourcestærke medarbejdere med store faglige og sociale kompetencer, og der er en åbenhed og parathed til at sætte kritiske spørgsmål ved de daglige rutiner. Samarbejdskulturen mellem skolens forskellige faggrupper er stærk. Det kommer bl.a. til udtryk gennem:

  • Tæt samarbejde mellem SFO og undervisning i indskolingen. Undervisning og SFO er organiseret i fælles storteam. Det betyder en løbende fælles udvikling af indskolingspædagogik og kultur
  • Tæt samarbejde mellem lærere/pædagoger/støtter omkring enkeltintegrerede elever
  • Specialklasselærernes ansættelse ind i både normal- og specialklasseundervisning
  • En organisering i tre storteams for indskoling, mellemtrin og udskoling, men med et stærkt og velfungerende koordinatorudvalg, som binder storteamene sammen, så skolen fremstår som en skole
  • Fælles personalearrangementer for alle ansatte
  • Tæt ledelsessamarbejde om hele skolens virke



Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her