Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sønderskov-Skolen søger to lærere til 5. årgang til faste stillinger

Sønderskov-Skolen, der er en pragtfuld beliggende skole med ca. 700 elever og knap 90 ansatte, søger lærere til to faste stillinger fra 1. august 2018.   
Sønderskov-Skolen er en LEAPS-skole og fra skoleåret 2018/19 undervises der udelukkende ud fra LEAPS undervisningsformen for kommende 1., 2., 4., 5., 7. og 8. årgang. Fra skoleåret 2019/20 er hele skolen LEAPS. LEAPS står for Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science.  I praksis betyder det, at undervisningen så vidt muligt er tænkt ind som projekter, hvor sammenspillet mellem fagområder, faglige mål og autentisk læring skal udvikle og styrke elevernes kreative, faglige og praktiske viden. I skal kunne indgå i et tæt og engageret teamsamarbejde, da al planlægning foregår i jeres team.  
 
Hvem er I? I kan se jer selv på en skole, hvor vi stiller store krav til den daglige undervisning og hinanden.I har en god portion humor og en positiv indstilling til dagens udfordringer og I er vilde med at være lærere og vil gerne indgå i tæt samarbejde med kolleger, ledelse, børn og forældre. 
 
Vi ønsker os to lærere, der har kompetencer indenfor dansk, matematik, engelsk, svømning, idræt samt håndværk og design.  
 
Vi tilbyder jer: Ansættelse på en skole i spændende udvikling, der arbejder målrettet med pædagogisk relationskompetence, anerkendende klasseledelse og trivsel. Vi har et godt arbejdsklima med højt til loftet og muligheder for faglig udvikling. Udover at være en LEAPS-skole er vi også en UNESCO-skole, der bl.a. arbejder med de 17 verdensmål. 
 
Lyder dette spændende og vil I gerne høre mere, må I meget gerne kontakte konstitueret skoleleder Mette Elmerdahl på tlf.nr. 8872 4405 eller mobil nr. 2790 0252.  
 
Ansøgningsfristen er den 24. april 2018 kl. 12.00. Ansøgning sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft jeres ansøgninger, CVer og relevante bilag. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 18, 2018. Vi ser frem til at høre fra jer. 
 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende aftaler på området.  Der indhentes straffe- og børneattest på ansøgeren, der tilbydes jobbet
 
Nyuddannede lærere deltager i løbet af det første år i et introforløb på fire moduler. Overvejer I at bosætte jer i Sønderborg Kommune, tilbyder kommunen en velkomstpakke: http://sonderborg.dk/da/tilflytter/velkomstpakke  
 
 
 
Skolens vision: Vi vil være den skole i Sønderborg Kommune, der udvikler eleverne mest fagligt, socialt og på deres arbejdsindsats. Det forudsætter glade og selvværdsstærke børn og medarbejdere, der synes det er sjovt og spændende at være i skolen og SFO´en.  Læs mere om skolen på: www.soenderskov-skolen.dk  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her