Vi søger en engageret og kompetent formand til at lede kabel- og ledningsarbejde primært i Herningområdet. Du vil få base i vores afdeling i Herning, hvor du vil få ansvaret for et team på cirka 12-14 medarbejdere.
Dine opgaver som formand vil blandt andet være:
- Ledelse af ansatte i graveteams
- Sagsstyrring herunder planlægning, koordinering, kvalitetssikring og dokumentation
- Udarbejdelse af fakturagrundlag
- Samarbejde og koordinering med vejmyndigheder og bygherrerepræsentanter
- Deltage i byggemøder og statusmøder med ledningsejere
Som formand hos Søren Knudsen A/S skal du både kunne arbejde på kontoret og fungere som sparringspartner i marken. Det er en fordel, men ikke et krav, at du tidligere har fungeret som formand eller har anden ledelseserfaring.
Vores forventninger til dig:
- Du er en person, der tager ansvar og som går forrest, når det handler om kvalitet, service og opfølgning i det daglige arbejde.
- Du er proaktiv og god til at planlægge og koordinere, således du sikrer, at projekterne kører planmæssigt.
- Du er god til at kommunikere og motivere og du trives i et uhøjtideligt arbejdsmiljø.
- Du motiveres af en travl hverdag som både indeholder praktiske og administrative opgaver samt ledelse.
- Du er holdspiller og bidrager til et godt samarbejde både i marken og på kontoret.
Hos Søren Knudsen A/S bliver du en del af en spændende virksomhed i udvikling.
Vi tilbyder et selvstændigt job med mange daglige udfordringer.
Løn efter kvalifikationer samt bilordning, sundhedsforsikring og pensionsordning.
Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og CV til job@skent.dk eller kontakt Marie-Louise Pedersen på tlf. 93 63 49 28.
Da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, vil vi løbende afholde ansættelsessamtaler.