Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Solution Architect til kundedata og AML-systemer

Beskrivelse




Solution Architect til kundedata og AML-systemer

Er du en erfaren softwarearkitekt, der kan og vil materialisere Nykredits samfundsansvar i forhold til anti-hvidvask og kundedata i en ambitiøs IT-arkitektur? Så er du den kollega, vi leder efter. 


Løsninger og sammenhæng
Som Solution Architect er du brobyggeren mellem forretningen og det digitale maskinrum. Med afsæt i et strategisk 3-årigt roadmap får du arkitekturansvaret for udstilling af Nykredits kundedata og AML-systemer på tværs af hele koncernen. Dit fokus er at designe løsninger med udgangspunkt i forretningens behov, de tekniske muligheder og total-cost-of-ownership.

Dette indebærer bl.a.:

  • samarbejde mellem forretningen og udviklingsteams; herunder sparring med udviklere, teams og partnere om implementering af konkrete løsninger
  • innovation i forhold til de teknologiske platforme; herunder arbejde med API’er og cloud-teknologi både som udviklingsplatform og som SaaS
  • deltagelse i udviklingsprocessen fra start til slut; herunder designe, udvikle og guide de tekniske leverancer ved at fastsætte udviklingsstandarder
  • sikring af sammenhæng i arkitekturen; herunder fastholde målbilleder og beslutninger samt definere POC-leverancer, så det sikres, at arkitektur og løsningsvalg fungerer i praksis og lever op til både funktionelle og non-funktionelle krav
  • aktiv deltagelse i modning og implementering af ny arkitektur; herunder arbejde med performance, brugerstyring, konfigurationsstyring, IT-sikkerhed, driftsstabilitet m.fl.
  • kvalitetssikring af de tekniske løsninger; herunder implementering af principper for data governance, synliggørelse af teknisk gæld, sikring af systemdokumentation samt overholdelse af krav til compliance og datakvalitet.
  • På kundedataområdet vil du være med til at sætte retning for en ny arkitektur, som skal understøtte krav fra GDPR, udfasning af mainframe, høj datakvalitet og udstilling af kundedata på tværs af nye digitale kanaler.

    På AML-området bliver du involveret i ibrugtagning og modning af en ny strategisk AML-platform, så Nykredit fremadrettet effektivt kan bekæmpe økonomisk kriminalitet. Du får en unik mulighed for at højne standarderne for anti-hvidvask og starte nye initiativer for deling af viden og teknologi på tværs af banksektoren.

    Teknisk indsigt og gode relationer
    Du har en relevant uddannelse inden for softwareudvikling eller datalogi og mindst 5 års erfaring med udviklingen af komplekse, datatunge systemer og løsninger – gerne i et agilt setup. Endvidere har du erfaring med flere af følgende:

  • det regulatoriske domæne, eventuelt direkte erfaring fra AML-området og discipliner som risikoscore, sanktionsscreening, transaktionsscreening, transaktionsmonitorering og ODD events
  • teknologier såsom SQL, Java, .Net, Salesforce, SAS, Data warehouse og Power BI
  • skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk.
  • På det personlige plan er du løsningsorienteret og ikke åben, udadvendt, forandringsparat og nysgerrig. Du har stærke kommunikative kompetencer, som gør dig i stand til at kommunikere komplekse tekniske problemstillinger. Desuden er du ansvarsbevidst og proaktiv. Du begår dig kompetent i politiske organisationer, har en naturlig og behagelig gennemslagskraft og får dine ambitioner ført ud i livet.

    Din kommende arbejdsplads
    Du bliver ansat i Digital, Change & IT (DCI) – Nykredits digitale maskinrum, hvor vi er 400 kolleger, der sammen med forretningen udvikler fremtidens bank på tværs af Aalborg, København og Warszawa. Du vil have din dagligdag på kontoret i København, mens du vil være knyttet til arkitekturkompetenceområdet.

    Er du interesseret?
    Søg stillingen online. Har du spørgsmål til jobbet eller Nykredit som arbejdsplads, kontakt afdelingsdirektør Thomas Rix, 24 26 12 57, eller seniorrekrutteringspartner Rasmus Bothmann, 44 55 18 69.

    Vi inviterer løbende til samtale.
    Ansøgningsfrist: 23. februar 2021 


    I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

    Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegaerne. Forenet kan vi mere.



    Copyright (c) 2006, Oracle. Alle rettigheder forbeholdes.Privacy Statement


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.