Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SoMe Content Creator

Video og still content til understøttelse af brandidentitet.

Er du, som dine måske kommende kolleger, ambitiøs, og trives du i en virksomhed, hvor tingene ikke står stille, er det måske dig, vi søger.

Jobbet
I en nyoprettet stilling, som SoMe Content Creator, skal du hjælpe med at aktivere Bloomingvilles 4 brands ved at udvikle engagerende video og still content, der understøtter den internationale brandidentitet. Du bliver briefet om produktkampagner, nyhedsmails og produktnyheder, og udarbejder sammen med marketingchefen en SoMe strategi, indholds- og kampagneplan. Det er dit ansvar at gennemføre, følge op på og evaluere på indsatserne på SoMe. Du kommer derfor både til at arbejde kreativt og analytisk. Du arbejder med Facebook, Instagram, Pinterest og Youtube. Du bliver en del af et stærkt marketingteam på 6 hjælpsomme og kreative personer.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Udarbejde korte videoer herunder idéudvikle, filme og klippe
  • Lave fængende overskrifter og små tekster på engelsk til still content
  • Tage foto af produkter og produktmiljøer herunder fotoredigering
  • Udarbejde infografik eventuelt med hjælp fra grafiker
  • Indrykke content på SoMe og løbende vurdere og optimere performance
  • Følge og besvare henvendelser på Facebook og Instagram

Vi forventer:

  • At du tænker digitalt og forstår mulighederne og algoritmerne på SoMe, så du får det maksimale ud af indsatsen uden at skulle bruge et stort budget
  • At du har en baggrund indenfor kommunikation og medier eller har arbejdet som blogger/influencer med stor interesse for SoMe
  • At du har evnen til at lave korte, kreative og æstetiske videoer med din iPhone
  • At du er stærk på kommunikation (både dansk og engelsk), herunder at du kan skrive fængende overskrifter og tekster og har et godt grafisk blik
  • At du er en dygtig fotograf, der har erfaring med at tage det perfekte produktbillede
  • At du genkender godt design, kan identificere målgrupper og stil så du kan leve dig ind i Bloomingvilles universer og kan forstå at skabe understøttende content
  • At du arbejder proaktivt, tager ansvar for dine opgaver og har modet til at eksekvere
  • At du er samarbejdende og hjælpsom
  • At du har international mindset, så du skaber content, der kan bruges internationalt
  • At du arbejder effektivt og holder hovedet koldt, når det går stærkt
  • At du er resultat- og løsningsorienteret til hver en tid

Virksomheden
Bloomingville A/S er en ambitiøs international virksomhed, der designer, udvikler, markedsfører og sælger kollektioner inden for boliginteriør og møbler. Virksomheden er placeret i Ikast, og beskæftiger omkring 70 medarbejdere, og har desuden ca. 65 agenter og distributører fordelt ud over det meste af verden. Virksomheden markedsfører i øjeblikket 4 brands; Bloomingville, Bloomingville MINI, Creative Collection og ILLUME x Bloomingville. Bloomingville A/S eksporterer mere end 90 % af omsætningen.

Ansøgning
Rekrutteringen til stillingen foregår i samarbejde med PRO&CO. Sammen med ansøgning og cv bedes du medsende en kort iPhonevideo, hvor du præsenterer dig selv, samt vedhæfte et produktfoto, som viser dine fotokompetencer. Upload din ansøgning og video allerede i dag til PRO&CO via knappen ”Søg stillingen”. Ansøgningerne behandles løbende.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte PRO&CO, Kristian Reinevald, tlf 9660 3200 eller Kristine Nørskov Høgsberg, Marketingchef Bloomingville, tlf 9339 0106.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.