Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sommerferieafløsere til vores overfarter i Rødby og Gedser

Når solen begynder at skinne og Corona tillader, at vi igenkan sejle glade feriegæster mellem Danmark og Tyskland, så får vi brug for kolleger.

Vi søger flest afløsere til butikkerne og spisestederneombord på færgerne samt i Bordershop Puttgarden, men der kan også i løbet af sommeren opstå stillinger i land f.eks. på bilpladserne, i Check In eller på lageret.

I alle afdelinger består arbejdet i at betjene og servicere Scandlines’ gæster samt bidrage positivt til gæsternes rejse- og indkøbsoplevelse. Det er helt afgørende for os, at kunderne mærker vores gæstfrihed og bliver mødt af synlige og engagerede medarbejdere.

For at komme i betragtning til alle stillinger skal du: 

Være disponibel hele højsæsonen fra ca. 1 juli til 15. august 2021

Være fyldt 18 år

Være interesseret i at arbejde på skiftende arbejdstider - også i weekender, ferier og helligdage samt aften og nat

Kunne transportere dig til og fra arbejde på mange forskellige tidspunkter, også når der ikke er offentlige transportmuligheder 

Skal kunne tale/forstå dansk og noget engelsk

Fremvise straffeattest, hvis du er en af de udvalgte

Kunne betjene kassen og tælle fremmed valuta

Søger du job ombord på færgen, skal du endvidere:

Være sund og rask for at opnå gyldigt sundhedsbevis

Kunne fremvise dansk, nordisk eller europæisk pas til stillinger om bord på færgerne samt i Bordershop (udenlandsk pas sammen med gyldig dansk opholds- og arbejdstilladelse til danske landstillinger)

Bestå den nødvendige sikkerhedsuddannelse ved blandt andet at hoppe i vandet fra en 3-meters-platform og hæve dig selv op til redningsflåde iført redningsvest

Vil du være vores nye kollega, så registrér dineinformationer og bliv en del af vores jobdatabase. Så ved vi, at vi skal kontakte dig, når vi indleder rekruttering til ledige jobs.

Når du står i vores database, vil du være blandt de første, der kontaktes, når der er ledige stillinger.

Upload venligst cv samt et vellignende foto af dig selv i forbindelse med registreringen. På den måde kan vi matche dig med den rigtige stilling.

Bemærk venligst, at denne database er kun til sommerafløsere. Hvis du ønsker at søge en fast stilling i Scandlines, skal du søge stillingen direkte via jobopslaget på vores hjemmeside.

Du kan læse mere om Scandlines på www.scandlines.dk 

 

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.