Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sommerferievikarer søges til Grejsdalen 17, Handicapcenter Fyn i Nyborg, og med ansættelse fra den 1. maj til og med 31. august 2021.

Vil du være en del af en medarbejdergruppe, hvor kerneopgaven er borgeren. Hvor der er travlhed på den ”gode måde”. En arbejdsplads, hvor kollegaerne gerne giver dig et smil for at gøre hverdagen god.

Hvis det lyder som noget for dig, så skal du sende en ansøgning til Grejsdalen 17 via linket, seneste den 9. april 2021.

Grejsdalen 17 søger en vikar, som har lyst til at komme i arbejde med det samme. - Lyst til at lære af dygtige kollegaer og ikke mindst have en skøn arbejdsplads lige midt i hjertet af Nyborg by, med mulighed for gåture med borgerne i nærmiljøet.

Efter sommerferien vil der være mulighed for, at forsætte som vikar med arbejde hver anden weekend.

Borgerne der bor på Grejsdalen 17 er voksne udviklingshæmmede. Der bor 8 voksne borgere her med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Borgernes kognitive niveau betyder, at hoveddelen af alle basale behov, samt hygiejne/pleje- og omsorgsopgaver varetages af personalet. - Hjælp til bad, toiletbesøg, spisning mv. - Kommunikationsformen varierer i borgergruppen – aflæsning af kropssprog er nødvendigt.

Det er grundlæggende for størstedelen af borgerne, at de har behov for en struktureret, tryg og forudsigelig hverdag, kombineret med det individuelle aktivitetsniveau.

Der er en meget individuel tilgang til beboerne, hvor udviklingshjælpen bliver givet specifikt til den enkelte borger og med udgangspunkt i den individuelle plan.

Halvdelen af borgerne har et dagtilbud, og den anden halvdel er pensioneret fra dagtilbuddet.

Se nærmere på hjemmesiden www.handicapcenterfyn.dk under Grejsdalen 15 – 17.

Arbejdstiden ligger mellem kl. 06.00 – 22.00, - er af 5 - 8 timers varighed pr. vagt, og der arbejdes også i weekenden.

Handicapcenter Fyn er en del af Region Syddanmark, og der gives løn efter overenskomsten, samt indhentes straffeattest.

Det som vi vil lægge vægt på hos dig er følgende:

  • At du er mødestabil

  • Villig til at lære, da borgerne har brug for hjælp til alt i dagligdagen

  • Kunne sætte dig ind i andres behov

  • Udføre praktiske opgaver

Yderligere information:

Hvis du har spørgsmål kan du frem til og med 25. marts kontakte afdelingsleder Rikke T. Christensen på mobil 30 94 07 70 i tidsrummet fra kl. 08.30 - 10.00 eller sende en e-mail til: Rtc@rsyd.dk .

Du kan også kontakte Grejsdalen 17 på telefon 99 44 37 48, og dette skal være i tidsrummet fra kl. 10.00 -11.00 eller kl. 13.00 – 14.00.

Da sommerferien nærmere sig, ser vi frem til din ansøgning senest fredag den 9. april 2021 via linket, og der vil være opstart hurtigt derefter, eller fra den 1. maj 2021, så du kan være klar som afløser i sommerferien.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.