Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sommerferievikarer søges til Hald Ege

Vi søger tilkaldevikarer til Hald Ege, der kan afløse vores dygtige medarbejdere, når disse skal have fri. Arbejdstiderne ligger døgnet rundt. Vi søger nu, så du kan nå at få god intro til opgaverne inden afvikling af sommerferie.

Lidt om Hald Ege:
Hald Ege er en døgninstitution under Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland og er beliggende i Viborg. Institutionen er godkendt til 16 børn og unge, som bor i 2 huse, henholdsvis Asgård og Midgård. Hald Eges målgruppe er normalt begavede børn med relations- og udviklingsforstyrrelser, og andre psykiske vanskeligheder, som autismespektrum forstyrrelser, ADHD, Tourette og/eller OCD. Herudover kan børnene have udadreagerende og/eller selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser eller eksempelvis krænkende adfærd.

På Hald Ege arbejder vi miljøterapeutisk med teoretisk referenceramme til psykodynamisk udviklingsteori. Low arousal og NAU er vigtige redskaber i hverdagen på Hald Ege. Dette indebærer bl.a. en velstruktureret hverdag, hvor forudsigelighed og genkendelighed åbner mulighed for, at arbejde relationelt med udgangspunkt i det enkelte barns behandlingsplan. Vi arbejder med mål og delmål ud fra den kommunale handleplan.

Som medarbejder på Hald Ege er fagligheden i fokus og du arbejder professionelt med børn med komplekse problemstillinger. Det er et arbejde som kræver fysisk og psykisk robusthed, omsorgsevne, rummelighed og stor faglig dygtighed samt respekt for det enkelte menneske. Vi ønsker en åben og aktiv kollega, som vil medvirke til, at afdelingen er et trygt sted at være for barnet.

Lidt om dig:
- gerne sundhedsfagligt/ pædagogisk uddannet, eksempelvis SOSU-assistent, PGU eller pædagog 
- gerne viden/erfaring om målgruppen
- gerne erfaring fra psykiatriområdet
- du skal have kørekort

Samarbejdskompetencer:
- At kunne arbejde ud fra værdigrundlaget
- At forpligte sig til at arbejde ud fra institutionens metodiske tilgang
- Evner for åben og ærlig refleksion
- At være deltagende i praktiske arbejdsopgaver
- Respekt/accept af den enkeltes faglige og personlige kompetencer
- At kunne arbejde ud fra et fælles beslutningsgrundlag

Om os:
Specialområde Børn og Unge (SBU) er ét af de i alt otte specialområder inden for Region Midtjyllands specialiserede socialområde.

SBUs målgruppe er karakteriseret ved både normalt- og ikke normalt begavede børn og unge med komplekse problemstillinger såsom gennemgribende udviklingsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, specifikke indlæringsvanskeligheder, tvangspræget adfærd og/eller hjerneskader.

Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem den 
forhandlingsberettigede organisation og Region Midtjylland.

Ansøgningsfrist er den 15. april 2021, men samtaler afholdes løbende.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at tage kontakt til administrativ teamleder Henriette Eriksen på tlf. 2114 7653.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.