Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sommerferievikariater og weekendafløsere søges til Pleje- og rehabiliteringscenter Hegnsgården

Om jobbet

Pleje- og rehabiliteringscentercenter Hegnsgården søger sygeplejestuderende, social- og sundhedshjælpere og/eller social- og sundhedsassistentertil fast weekendafløsning og sommerferievikariater.
Vi er et plejecenter som både huser en afdeling med faste beboere og to afdelinger med midlertidige pladser – i alt 66 boliger.
På Hegnsgården vil du blive en del af et team af veluddannede og meget engagerede medarbejdere og ledere, der alle vægter faglighed højt.
Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang, hvor borgernes behov og ressourcer er i fokus, med afsæt i hvad livskvalitet er for den enkelte.

Din profil

Du tager udgangspunkt i borgerens aktuelle helhedssituation, og har fokus på, at skabe det gode aktive hverdagsliv for borgerne, og derigennem arbejde rehabiliterende.

For os er det vigtigt at du har en anerkendende tilgang til borgere og dine kollegaer, du trives med at have travlt, og selv i pressede situationer kan du bevare overblikket og den gode stemning.

Du skal være mødestabil og fleksibel, og ikke bange for at blive fagligt udfordret i hverdagen.

Derfor skal du vælge os

Vi kan på Hegnsgården tilbyde dig et job der giver mening, og hvor du kan være med til at gøre en forskel. Du vil møde glade og engagerende kollegaer, der brænder for borgerne. Du bliver en del af et team bestående af både sosu-hjælpere og assistenter, sygeplejersker og terapeuter

Ansættelsesvilkår

Der er mulighed for at blive fast weekendafløser med arbejde hver anden, hver tredje eller hver fjerde weekend, og udover det vil der være enkelte sommerferievikariater.

Tiltrædelse: Efter aftale

Løn forhandles efter gældende overenskomst.
Ansættelse i Ældreområdet er betinget af tilfredsstillinde straffeattest og reference.

Om os

Hegnsgården er et plejecenter beliggende i Nærum. Vi har i alt 66 boliger, fordelt på tre afdelinger. To af afdelingerne er midlertidige plader, og den sidste afdeling er faste plejeboliger.

Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav.
Vi har en ambition om at være landets bedste bokommune. Vi vil møde kommunens borgere dér, hvor de er, og vi vil gerne finde nye veje sammen.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

Samtaler: Der holdes løbende ansættelsessamtaler


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her