"Sommerfugl"
DanCenter søger en sommerfugl/kontormedarbejder til kontorene i Juelsminde og Silkeborg primært mandage og lørdage 15-20 timer, i perioden fra medio marts til ultimo august 2021, med eventuel mulighed for forlængelse.
Brænder du for at give vores gæster i DanCenter en god ferieoplevelse?
Så er det måske dig vi leder efter. Til vores lokalkontorer i Juelsminde og Silkeborg søger vi en sommerfugl, som kan servicere vores gæster fra fortrinsvis Danmark, Tyskland og det øvrige Skandinavien.
Vi tilbyder, som udgangspunkt, en tidsbegrænset stilling i en dynamisk og til tider hektisk virksomhed, hvor branchens sæsonudsving betinger varierende arbejdstider med meget arbejde i sommerhalvåret. Til gengæld er hver dag sjældent ens og humøret i top.
Arbejdsområder
- Servicering af vores internationale gæster ved skranken, i telefonen og pr. mail
- Administrativt kontorarbejde
- Koordinering af ind- og udflytninger
Dine kvalifikationer
- Du taler tysk, engelsk samt forstår norsk og svensk
- Du sætter en ære i at give vores gæster en god og professionel service
- Du er robust, udadvendt, ansvarsbevidst samt effektiv
- Du kan arbejde i weekender og om sommeren
- Du har kørekort og er indstillet på at bruge egen bil
Det er en fordel hvis du har erfaring indenfor sommerhusbranchen eller har administrativ erfaring.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte: DanCenter Juelsminde på tlf.: 72 17 81 33.
Afdelingsleder Trine Enghave, pr. mail: trine.enghave@dancenter.com eller telefon 91 33 92 15.
Send din ansøgning og CV på trine.enghave@dancenter.com. Skriv ”Ansøgning sommerfugl” i mailens emnefelt.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt. Der afholdes samtaler løbende.
Kørekort:
B(Almindelig bil),
Der er 1 ledig stilling