Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sommermedarbejdere til Christiansborg Slot



Kunne du tænke dig at arbejde i fantastiske rammer med 1000 års historie i Bjørn Nørgaards gobeliner, ruinerne under Christiansborg Slot, den imponerende Slotskirke, De Kongelige Stalde med de flotte kareter og heste, Det Kongelige Festkøkken og i Christians 4´s bryghus? Så send en ansøgning om at blive en af Nationalmuseets sommermedarbejdere på Christiansborg slot.

Arbejdsopgaver

De primære arbejdsopgaver er:

  • Servicering, vejledning og information til alle vores besøgende
  • Billet- og varesalg
  • Vareopfyldning, samt at sikre at butiksområdet altid fremstår præsentabelt
  • Deltagelse i gennemførelsen af arrangementer og aktiviteter på de forskellige besøgssteder
Kvalifikationer

Der vil blive lagt vægt på, at du:

  • Har erfaring fra en lignende stilling
  • Taler og forstår dansk samt behersker engelsk på brugerniveau og gerne har kendskab til andre sprog
  • Har gode IT-færdigheder og erfaring med brug af kasseterminaler
  • Er fleksibel og meget serviceminded
  • Kan bevare ro og overblik på dage med mange besøgende
  • Trives med at være et ansigt udadtil
  • Har et kendskab til og interesse i Danmarks historie.
Løn- og ansættelsesvilkår

Vi ønsker at besætte 5 stillinger med gennemsnitligt 20 timer pr. uge, med mulighed for flere timer i højsæsonen.

Arbejdstiden kan være placeret på alle ugens dage og man skal forvente at skulle arbejde op til hver anden weekend.

Stillingerne er tidsbegrænsede til perioden fra den 17. maj til 31. oktober 2021.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverens-komst samt Organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK.

Ansættelsen er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Ansøgning

Nationalmuseet arbejder aktivt for fremme af ligestillingen blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Yderligere oplysning om stillingerne kan fås ved henvendelse til drifts-og publikumsleder Jan Blichert-Hansen på telefon 41 20 66 70 eller mail: jbs@natmus.dk

Send os en ansøgning via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job. Din ansøgning skal være museet i hænde senest mandag den 12. april 2021.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 16-17.

Oplysninger om Christiansborg Slot og tilknyttede besøgssteder findes på www.kongeligeslotte.dk


Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk








Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.