Sonograf (jordemoder/sygeplejerske) til scanning af gravide, Sjællands Universitetshospital, Roskilde




Vi kan tilbyde en spændende stilling som sonograf. Det vil være en fordel, hvis du i forvejen har kompetencer inden for scanning af gravide.

Vi søger en sonograf til fast stilling, gerne 37 timer pr. uge, da én af vores dygtige sonografer skal pensioneres. Som sonograf vil din primære funktion være på scanningsstuerne, hvor vi udfører ultralydsscreeninger og –undersøgelser, samt varetager diagnostik og behandling af gravide. Sonograferne assisterer også til invasive indgreb. Hvis du ønsker det, kan stillingen være en kombinationsstilling, med vagter i Ultralyd og fødegang/svangre/barsel.

Sonograferne arbejder selvstændigt med ultralydsundersøgelser som f.eks. nakkefoldscanninger, type 2. og fostertilvækstskanninger. I forbindelse med scanningerne er der en stor informations- og vejledningsopgave. Der er i dagligdagen et tæt samarbejde med afsnittets læger, der også giver unikke muligheder for faglig udvikling. Resultatet af undersøgelserne kan have store menneskelige konsekvenser, og derfor vægter vi kontakten til kvinden/parret højt. Ambulatorium for ultralyd af gravide er en del af Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, som er en specialafdeling med ca. 2500 fødsler. I ultralyd er der ansat syv sonografer. Personalegruppen er engageret, og vi søger én som trives i en lille gruppe, er fleksibel og trives med en travl hverdag.

Vi prioriterer læring, tværfagligt samarbejde og faglig udvikling højt. Der vil være mulighed for grundig oplæring og daglig sparring. Arbejdstiden er fortrinsvis i dagstiden, med der kan forekomme lange dage eller aftenscanninger. Vi prioriterer uddannelse og kurser udbudt af DFMS højt.

Vi ønsker en person med følgende kvalifikationer

  • Evner at kunne se billeder i flere dimensioner og orientere sig i ultralyds billeder
  • Gode IT kundskaber
  • Positiv livssyn, humor og gode kommunikative evner både i forhold til patienter og kollegaer.
  • Ansvarlig og fleksibel
  • Kan arbejde systematisk og detaljeret
  • Formår at skabe gode tillidsfulde kontakter til kvinden/parret i korte undersøgelsesforløb

  • Sygehuset arbejder med strategien ”Patienten er alt”, hvor tankegangen er, at vi er gæster i kvinden/parrets liv, og de skal opleve høj kvalitet i alle ydelser. Dette ser vi som et af vores kerneområder.

    Det er en fordel, at du er uddannet sonograf. Er du ikke uddannet sonograf, skal du forvente et oplæringsforløb på cirka ½ år, og vi har kompetente og erfarne sonografer, der oplærer.

    Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

    Yderligere oplysninger: Ring til overlæge Lillian Skibsted, 47 32 40 50 eller vicechef jordemoder Camilla Møller, 47 32 40 81.

    Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital i Roskilde på www.regionsjealland.dk

    Ansættelsessamtaler 27.02.18

    Om Sjællands Universitetshospital
    Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

    Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2023, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.


    Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her