Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sophieskolen søger en ny lærer til vores specialtilbud i 10.klasse


 
 
 
 
 
 
Vi søger en ny lærer til vores specialtilbud i 10. klasse
Da vores faste lærer i 10 z gik på pension lige før sommerferien og flyttede fra området, blev hendes plads ledig. Vi har haft ansat en vikar i stillingen, som nu skal slås op – for at følge almen praksis på området.  
At være lærer i 10 Z kræver, at man er indstillet på at bruge hele paletten af ens høje faglige kunnen - og ikke mindst være i stand til at arbejde med unge, som kan have vidt forskellige udfordringer.
Eleverne i 10 Z klassen er for de flestes vedkommende visiterede til et specialpædagogisk tilbud.
Rammen er max 20 elever, og der er altid to voksne på klassen, - en lærer og en pædagog.
Pædagogens opgave er at hjælpe med at få alt det ”uden om” skolegangen til at fungere. Samarbejdet med familierne er her et vigtigt grundlag for at kunne bringe den unge det sted hen, som fremadrettet vil give retning i livet.
Vi ønsker os en lærer, som er hjemme i de humanistiske fag, – dansk og engelsk gerne med dansk som andet sprog, en færdighed som efterspørges i hele 10 klassecenteret.    
Vi forventer, at du er i stand til at arbejde sammen med andre kolleger i team, - både ift. en klasse og 10. klassecenteret.
Du har erfaring med at føre elever op til de afsluttende prøver.
Vi kan tilbyde et velfungerende 10. klassecenter, som ud over 10 Z også rummer 4 almenklasser samt en EUD 10 klasse, hvor de unge er i 12 ugers brobygning.
Centeret er det fælles kommunale tilbud til unge, som vil have et 10. skoleår.
Vi er 9 lærere og 1 pædagog til at løse opgaven. Der er tilknyttet en fast UU vejleder, som er i tæt dialog med alle for at sikre, at de unge kommer det rigtige sted hen efter skoleåret.
Sophieskolen er Guldborgsund kommunes nyeste og største skole og er fysisk placeret i Campusområdet ved Merkurs Plads. Skolen er opdelt i tre afdelinger, henholdsvis 0-5, 6-9 og 10. hvor man som medarbejder har samlet sin undervisning i en afdeling. Derudover har Sophieskolen et centralt visiteret specialundervisningstilbud, UC.
Vi arbejder med De Gyldne 8, som afspejler vores værdier og hverdag på skolen med udgangspunkt i, at vi alle stræber efter at blive en bedre udgave af os selv og derved opnår så meget som muligt på egne og andres vegne – både fagligt og socialt. 
 
Vi kan tilbyde en skole med et rigtig godt arbejdsklima, meget engagerede og ambitiøse kollegaer, stærk forældreopbakning og vigtigst af alt: Fantastiske elever.
 
Vi har en særdeles aktiv skolebestyrelse, som sætter forventningerne meget højt – både i forhold til det faglige niveau, men også i ønsket om en skole, hvor alle trives – elever såvel medarbejdere, og som understøtter talentudvikling i ordets bredeste betydning.

Er det noget, du tænker ville være spændende at prøve – eller i hvert fald gerne vil vide mere om, så tøv ikke med at henvende dig til:

Vi ser frem til at snakke med dig.
Ansøgningen sendes digitalt.
 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.