Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sorteringsvejleder til Miljø og projektafdelingen på BOFA

Sorteringsvejleder på BOFA

BOFAs Miljø- og projektafdelingen søger en sorteringsvejleder til BOFAs genbrugspladser. Du skal som sorteringsvejleder, sammen med pladsmedarbejderen, hjælpe borgere og erhvervsliv med at sorterer affaldet bedre, så visionen om et Bornholm uden affald i 2032 kan blive en realitet.

Som sorteringsvejleder skal du bl.a.

  • Vejlede brugere i sortering af affaldstyper på øens genbrugspladser med særligt fokus på deponiaffald.
  • Sortere indleveret deponiaffald.
  • Udtage vandprøver, spildevandsprøver og jordprøver, samt tolke analyseresultater.
  • Udføre almindeligt forefaldende arbejde på BOFA

Vi forventer at du:

  • Er udadvendt og har gode sociale kompetencer
  • Er selvstændig i dit arbejde
  • Har gode danskkundskaber (skrift/tale)
  • Har et gyldigt kørekort (mindst kategori B)
  • Har erfaring med IT. Word, Excel og GIS.
  • Gerne har erfaring fra affaldsbranchen.
  • Har kendskab til og kan tolke analyseresultater fra vand- og jordprøver
  • Er stabil, positiv og har masser af gå på mod

Vi forestiller os, at vores nye kollega kan være uddannet Miljøteknikker.

 

BOFA tilbyder et spændende og afvekslende arbejde med masser af gode kollegaer

Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer pr. uge. Der arbejdes efter vagtplan, der medfører weekendarbejde.

Dit arbejdssted vil være fordelt på alle BOFAs lokationer på Bornholm.

Du kan læse mere om virksomheden BOFA på www.bofa.dk

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
 Kørekort til personbil er et krav.

Ansættelsen er pr. 01-12-2020 eller efter nærmere aftale.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 19-10-2020. 

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt 21-10-2020

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Miljø- og projektafdelingen Jesper Preuss Justesen på 56925545 eller 30181432.

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.