Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SOSU-assistent til dynamisk og hjemligt plejehjem - aften



SOSU-assistent til dynamisk og hjemligt plejehjem – aftenvagt

 

”Det er fedt at mærke, hvordan vores mission om det gode liv i Holmegårdsparken er gennemsyret i hele organisationen og alt, hvad vi foretager os. Vi har altid beboernes liv og velbefindende i fokus, og det er virkelig meningsgivende for mig, både fagligt og personligt. Jeg har tæt kontakt til beboerne, og jeg nyder at være på en arbejdsplads, hvor jeg tydeligt ser, at min og mine kollegers indsats gør en forskel for beboernes velvære.” – Mie, SOSU-assistent.

 

Velkommen til Holmegårdsparken

Holmegårdsparken er Danmarks ældste plejehjem, som holder til i lyse og moderne bygninger fra 2015. Her er der fokus på at skabe hjemlige rammer for borgerne – og gode arbejdsforhold for dig og dine kolleger i vores 6 afdelinger.


Indlejret i vores målsætning ligger en række værdier, som vi dagligt stræber mod at efterleve. Vores beboere skal dagligt møde et personale, der har en høj faglighed, og som samtidig brænder for at yde den enkelte beboer en værdig pleje og omsorg. Beboerens bolig er ikke kun en plejehjemsplads men et hjem med pleje.


Som SOSU-assistent i aftenvagten skal du i samarbejde med dine kolleger planlægge opgaverne. Du skal kunne arbejde selvstændigt og prioritere dine opgaver. Samtidig skal du kunne indgå i et aftenteam, hvor I skaber meningsfulde aktiviteter med udgangspunkt i beboernes ressourcer og levede liv. Har du også lyst til at bidrage til en anerkendende dialog og den gode stemning, både i forhold til beboere, pårørende og kolleger, så er jobbet måske lige noget for dig.


Du må i din ansøgning meget gerne gøre rede for, hvordan du mener, at du kan bidrage til det gode liv i Holmegårdsparken. Måske har du også en særlig interesse eller kompetence, som du kan udvikle yderligere i et job i Holmegårdsparken, og som vi andre samtidig kan nyde godt af.


En hverdag med omsorg, pleje og handling


Vi forventer, at du:                                                                                                                                  


  • er uddannet SOSU-assistent
  • har erfaring med og/eller kendskab til geriatri
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • er fagligt velfunderet og refleksiv i din tilgang til dine arbejdsopgaver
  • er struktureret og god til at prioritere dine arbejdsopgaver
  • er god til tværfagligt samarbejde.


Vi arbejder kontinuerligt med at dygtiggøre os og har fokus på faglig refleksion i et tillidsbaseret arbejdsmiljø, hvor vi tager udgangspunkt i det, der fungerer, og samtidig arbejder aktivt med det, der skal ændres og forbedres.


Vi tilbyder:

  • Vi tilbyder en grundig introduktion, der er tilpasset dig.
  • Frihed til planlægning af arbejdsopgaver.
  • En hverdag med variation.
  • Massageordning.
  • Adgang til træningsrum.
  • Personaleforening med mange forskellige aktiviteter.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at komme forbi til en kop kaffe for at høre nærmere om vores værdier, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Majbritt Jensen på tlf. 3945 1831 eller souschef Anette Nielsen på 5041 1051.


Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send os din ansøgning og dit CV ved at klikke på ”søg nu”. Beskriv venligst i din ansøgning, hvilken erfaring du har med vagtplanlægning, samt hvordan du mener, du kan bidrage til det gode og værdige ældreliv på Holmegårdsparken. Til besættelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette. Der vil løbende blive indkaldt til samtale.


Vi glæder os til at høre fra dig!


Søg nu

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.