Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SOSU-hjælper i aftenvagt til Breelteparkens plejehjem

Breelteparken søger en engageret social- og sundhedshjælper til aftenvagt på Plejehjemmet.

Arbejdspladsen

Breelteparken er et stort omsorgscenter i Hørsholm Kommune, der ligger naturskønt, tæt på Helsingørmotorvejen og med gode offentlige transportmuligheder. Vi er en selvejende institution med 51 plejehjemspladser, 146 ældreboliger, dagcenter, produktionskøkken og mange fælles faciliteter.

Vi har fokus på kerneopgaven, hvor det er oplevelsen hos borgeren, der er det vigtigste.

”Sammen finder vi muligheder for at leve DIT ønskede liv”

Vi arbejder på at blive rigtig gode til samarbejde og kommunikation mellem faggrupper og funktioner på tværs af teams og enheder.

Jobbet
Stillingen er til besættelse 1. juni 2021 eller efter aftale.
Stillingen er på gennemsnitlig 28 timer pr. uge i fast aftenvagt (ons-tors) med weekendvagt hver 2. weekend.
Lønnen forhandles i henhold til gældende kommunale overenskomst mellem KL og FOA.

Vi tilbyder
Et godt job i en velfungerende og stemningsfyldt organisation, hvor vi lægger stor vægt på godt samarbejde og fællesskab.

Du får:

  • Introduktion og oplæring efter behov
  • En arbejdsplads, hvor du selv kan være med til at præge dine arbejdsopgaver
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kolleger, der agerer professionelt og har hjertet på rette sted.
  • En arbejdsplads, hvor humor og faglig stolthed følges ad
  • Personalegoder i form af motionstilbud, sundhedsordninger og en aktiv personaleforening


Hvad søger vi?
Vi søger en engageret og dygtig kollega – gerne med nogle års erfaring – som vil være med til at gøre aftenerne trygge, rolige og hyggelige for 26 beboere, og som

  • Har fokus på kvalitet i plejen og besidder et godt overblik
  • Er grundig og ordentlig i tilgangen til beboerne
  • Arbejder selvstændigt og ansvarligt
  • Er fleksibel i forhold til den daglige opgaveløsning
  • Har IT kompetencer på brugerniveau og erfaring med at dokumentere i et omsorgssystem
  • Formår at arbejde i et tværfagligt miljø
  • Tager medansvar for et godt arbejdsmiljø


Mere viden
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om Breelteparken og jobbet. Se vores hjemmeside www.breelteparken.horsholm.dk og kontakt afdelingsleder Lise Mollerup, tlf. 2923 2341 eller teamleder Samira Husadzic tlf. 23622599.

Ansøgningsfristen er den 11. april 2021. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Søg sådan
Brug link ved siden af annoncen til at søge stillingen eller søg via www.horsholm.dk/job. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning. Ved ansættelse vil du blive bedt om at aflevere en straffeattest.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen




ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.