Vil du være en del af teamet i køkkenet på 2 af Danmarks smukkest beliggende hoteller?
Vi har lavet om i vores fælles køkkenledelse, og søger derfor en dygtig og engageret souschef til det varme køkken på Gl. Skovridergaard, der sammen med vores kollegaer vil yde sit bedste for at give vores gæster fantastiske oplevelser og bidrage til vores fortsatte udvikling.
Gl. Skovridergaard er et klassisk full-service hotel med konference, selskaber, forretningsovernattende, ferie- og weekendophold og vores lækre gourmetrestaurant Orangeriet.
Gl. Skovridergaard drives sammen med Vejlsøhus Hotel, og du bliver en del af den fælles køkkenledelse på 4 personer, men dine primære opgaver og ansvarsområder i Gl. Skovridergaards varme køkken, hvor du skal have overblikket over og være bindeleddet mellem a la carte, kurser og selskaber.
Om stillingen:
Du bliver ansvarlig for den daglige drift af det varme køkken til kursusmiddage, selskaber, opholdsgæster og vores gourmetrestaurant Orangeriet.
Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet følgende:
- Deltagelse i den daglige drift i køkkenet
- Have overblikket over dagens og ugens arrangementer
- Kontakt til vores gæster for at sikre den høje kvalitet og ensartethed hver dag
- Være kreativ og nytænkende om menuer, og sørge for den røde tråd
- Deltage i vores arbejde med FN’s Verdensmål
- Oplæring af elever, så de får en super uddannelse
- At være med til at skabe et harmonisk og attraktivt arbejdsmiljø
- Deltagelse i køkkenernes udvikling på tværs af hotellerne
Væsentligt succeskriterier i stillingen er således styr på det varme køkken til hverdag, gæste- og medarbejdertilfredshed, optimal drift af køkkenet samt positivt bidrag til den fortsatte udvikling.
Din profil:
Vi ser gerne, at du kommer fra en lignende stilling og derfor har relevant og succesfuld erfaring med ovenstående opgaver og ansvarsområder, men du kan også være en ambitiøs kok, som gerne vil ind over styring og ledelse af et køkken.
Det er et krav, at du er kvalitetsbevidst og arbejder struktureret, vedholdende og selvstændigt med dine opgaver. Vi lægger stor vægt på dine samarbejdsevner, din fleksibilitet samt din evne til at engagere og motivere dine kollegaer.
Vi tilbyder:
- Et selvstændigt, travlt og udfordrende job med mulighed for faglig og personlig udvikling
- Ordnede lønforhold og pensionsordning efter HORESTA’s overenskomst
- Et godt socialt og uformelt arbejdsmiljø, hvor humor og hjælpsomhed vægtes højt
Stillingen er fuldtid og til besættelse fra 1. maj – men vi venter gerne på den helt rigtige kandidat! Ansøgningerne behandles fortroligt og i takt med at de modtages.
Ansøgning
Ansøgning vedlagt CV med relevante oplysninger sendes elektronisk job@glskov.dk .
Spørgsmål til stillingen kan også rettes til køkkenchef Benedikte Overby på beo@vejlsoehus.dk eller 89212121.
Klik her for at læse mere om Gl. Skovridergaard.