Bliv en del af en dynamisk afdeling i en stor international koncern.
Smurfit Kappa er en af verdens førende leverandører af papirbaserede emballageløsninger. I Danmark producerer vi massiv- og bølgepapemballage i et bredt sortiment med fokus på unikt, kreativt og funktionelt design og grafisk udtryk. Til vores danske hovedkontor i Kolding søger vi en Sourcing Assistant, der kan supportere vores 6 fabrikker i Danmark.
Jobbet:
I en spændende stilling med reference til vores Sourcing Manager bliver du ansvarlig for en række kategorier primært inden for indirekte indkøb. Indkøbskategorierne spænder vidt lige fra eksportfragt til facility management, og du får en stor kontaktflade både eksternt men også internt, hvor du er en daglig støtte og sparringspartner til kolleger på tværs af vores 6 fabrikker. Derudover bliver du kontakten til Central Sourcing, for de kategorier du arbejder med.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
I dine kategorier vil du få ansvar for udarbejdelse af strategi, analyser og RFQ, forhandling, kontraktskrivning, implementering, udfærdigelse af SOP’er, udvikling af samarbejde med leverandører, leverandøraudits, certificeringer, reklamationsopfølgning, leverandøroprettelser, vedligehold af leverandørdatabase, opfølgning på indkøbsbudgetter, optimerings- og CTO projekter m.m.
Er du den rette person?
- Du er analytisk, struktureret og har en kommerciel forståelse for at opnå de bedste leverandøraftaler.
- Du har et strategisk overblik og stor drivkraft, samtidig med at du kan have mange bolde i luften.
- Du har gå-på-mod og interesse i hele tiden at lære nyt.
- Du kan tage selvstændigt ansvar for både implementering samt vedligehold af dine kategorier.
- Du har ”ben i næsen” samt erfaring med samarbejde og relationer med leverandører og andre interessenter.
- Du har erfaring med projektarbejde.
- Du behersker engelsk i skrift og tale samt gerne tysk.
- Du er erfaren bruger af MS Office-pakken og gerne SAP.
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for sourcing/indkøb. Hvis du har tilegnet dig erfaring på anden vis, hører vi også gerne fra dig. Du vil uanset baggrund selvfølgelig få den relevante oplæring for at kunne bestride jobbet.
Den rette kandidat kan se frem til:
Som Sourcing Assistant får du frihed til at tage en masse ansvar i en afdeling med højt til loftet. Vi tilbyder et selvstændigt og alsidigt job, med en meget bred og forskellig kontaktflade, og du får tiltagende selvstændigt ansvar og udfordringer i takt med, at du vokser i jobbet. Du bliver en del af en arbejdsplads med en uformel omgangstone og et godt arbejdsklima. Derudover vil der for den rette person være muligheder for både faglig og personlig udvikling.