Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Souschef

Bliver du motiveret af at være en del af et team i en ung og dynamisk virksomhed og er du vild med at lave mad? Har du erfaring med udvikling af madkoncepter og er du engageret og ansvarsbevidst? Vi søger nu en souschef til at tage det daglige ansvar.

Jobbet
Australian Barbecue har gennem de sidste 14 år leveret mad ud af huset til nordjyderne. Vi vil være det sikre valg for kunderne og vores mål er at levere det perfekte resultat hver gang, uanset antallet af kuverter.

Jobbet består blandt andet i at have ansvaret for den daglige drift og produktion, herunder ansættelser, vagtplanlægning, dagligt regnskab, egenkontrol og styring af vareforbruget. Jobbet består også i at lede, værdsætte og motivere vores personale til at levere toppræstationer.


Vi søger
... en holdspiller der har sans for detaljer og systematik. Du stortrives i et team, der knokler, når der skal knokles - men også har det sjovt med hinanden. Økonomisk indsigt, forretningsforståelse samt erfaring med optimering af omkostninger er en selvfølge.

Du behøver ikke være faglært for at søge jobbet, men interesse for madlavning og relevant erfaring fra branchen er et must, da du vil komme til at bruge rigtig meget af din tid med at forarbejde produkterne til perfektion.

Som person arbejder du struktureret og detaljeorienteret og har sans for orden. Du kan tage initiativ og forstår at prioritere i en travl dagligdag. Vi har et fast koncept der ikke kan afviges fra, men vi forventer samtidig, at du kommer med nye ideer til udvikling af vores forretningsområder eks. burgers eller andet.

Australien Barbecue tilbyder
... et spændende job i en ung og dynamisk virksomhed, og for den rette medarbejder vil der være yderst spændende karrieremuligheder. Stillingen er en nyoprettet fast stilling og stiller store krav om fleksibilitet, idet arbejdstiden ligger både dag, aften og weekend. Vi tilbyder en fast løn efter kvalifikationer samt resultatløn uden loft.

Ansøg i dag
... ved at sende din ansøgning pr. mail til job-aalborg@australian.dk mrk. "Souschef" senest 10. marts 2018. Vi behandler ansøgningerne løbende, så søg gerne asap. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til indehaver Anders Thode på 40 55 61 29.


Australien Barbecue
... er nordjydernes sikre valg, når det gælder leverancer af mad ud af huset. Vi har 2 koncepter, som vi kører under vores varemærke: Dinner Tonight, der er high-end Take Away/Delivery samt Catering til større selskaber. Vi er en af landsdelens mest kendte forretninger, og sender hvert år tusinder og atter tusinder af kuverter ud af huset. Vi satser benhårdt på kvalitet og service og ser også fremover os selv som det foretrukne valg indenfor Take Away og Catering.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her