Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Souschef

Souschef søges pr. 1.11.2020 til Børnehuset Englandsvej 348/Tårnby Torv 40

Børnehuset Englandsvej/Tårnby torv er en integreret institution, beliggende på to matrikler i Tårnby Kommune.

Børnehaven er normeret til 77 børn fordelt på 4 stuer og er beliggende i en hyggelig gammel villa, omkranset af en stor dejlig legeplads.

Vuggestuen er normeret til 32 børn fordelt på 3 stuer og er beliggende i forbindelse med et andelsboligkompleks, men det er en selvstændig bygning med en dejlig grøn legeplads hvor der er direkte udgang til, fra alle tre stuer.

Der er i alt ansat 24 medarbejdere. Ledelsen består af en leder, en souschef og en afdelingsleder. I skrivende stund er souschefstillingen i børnehaven og afdelingslederstillingen i vuggestuen. Den 1. maj blev den tidligere souschef ansat som leder, dette har betydet, at man nu laver en om rokering og den kommende souschef vil have base i vuggestuen.

Der er en forventning om, at den kommende souschef, har en interesse for både vuggestue og børnehaveområdet. Souschefen vil blive en del af en stue i vuggestuen.

Børnehuset er som nævnt placeret på to matrikler, samarbejdet husene imellem har ikke tidligere været vægtet højt. Der er en forventning om, at dette bliver ændret fremadrettet. Der skal udvikles en fælles pædagogisk tilgang i forhold til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.

Souschefen skal i tæt samarbejde med leder og afdelingsleder være medansvarlig for, at børnehuset skriver et nyt kapitel i sin udviklingshistorie. Det forventes, at souschefen er en aktiv medspiller i processen med opbygningen af en ny kultur.

I jobbet som souschef vil der være administrative opgaver som skal løses fx indberetning af løn, regnskab, skemaplanlægning, samt deltagen i møder og samtaler med forældre og samarbejdspartenere. Derudover er souschefen ansvarlig når lederen ikke er tilstede. Derfor består jobbet af en vekslen mellem tid på kontoret og arbejde på en stue, samt en vekslen imellem administrative opgaver i begge huse.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Camilla Jellesmark på tlf.: 32500333 eller Annette Schubert på tlf.: 32515620

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 28. september 2020.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af persondata

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.