Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Souschef og 1-2 kokke søges til ambitiøst køkken på Gershøj Kro & Strandhotel

Gershøj Kro & Strandhotel åbnede 1.8.2017 og vi har travlt, derfor opruster nu til sommeren.

Vi søger en souschef og 1-2 kokke, der brænder for at lave mad af gode og friske råvarer - så vidt muligt økologiske og lokale råvarer samt tilberede masser af frisk fisk.

Souschefstillingen er helårstilling og for kokkestillingerne er det som udgangspunkt sæsonansættelse, dog med mulighed for at forretningen kan bære helårstillinger. 

Vi søger et hold, der kan og vil arbejde hårdt for at bringe den danske kro-tradition til et gastronomisk niveau, der er værd at køre efter. Vi bager selvfølgelig selv vores eget brød og vores gæster er rigtige glade for vores fiskeretter, så vi forventer at dette er noget, du er stærk i og har interesse for.

Vi søger dig, der kan arbejde hurtigt og bevare overblikket i stressede situationer. Vi har en stor terrasse med 80 siddepladser helt ud til vandkanten og den forventer vi fyldt til sommer. 

Vi søger et godt og dygtigt hold, for hvem der er muligheder for at sætte sit eget præg på Gershøj Kro´s fremtidige menu og selskabskort. Vi ligger midt i den nye nationalpark Skjoldungernes Land ganske få meter fra Roskilde Fjord og kun 50 min. kørsel fra København. Her er mulighed for at dyrke egen have. 

For den rette souschef er der spændende fremtids- og indtjeningsmuligheder.

Vi vægter et godt arbejdsmiljø og gode samarbejdsevner højt. Vi kan lejlighedsvis stille værelse til rådighed og være behjælpelig med transport, hvis ansøgere ikke har egen bil.

Har du ild, ideer og lyst til - sammen med os - at sætte Gershøj Kro & Strandhotel på det gastronomiske landkort, så send en kortfattet ansøgning til camilla@gershoejhotel.com eller ring og få en uforpligtende snak med forpagter Camilla Mikkelsen på 28 28 99 22

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her