Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Souschef til Borgerskolen

- skolen hvor engagement og lyst til børn fylder hverdagen
Er du optaget af anerkendende ledelse og er dygtigt til at manøvrere i mange forskellige kontekster? 
 
Så bliv leder på Borgerskolen, hvor du bliver en del af tresporet skole med tilhørende gruppeordning. Vi er ca. 820 børn og 150 voksne.

Du bliver en del af et stærkt lederteam på seks, der arbejder tæt sammen, deler viden og tager mange fælles beslutninger. Du skal kunne beslutte- og stå selv, men vi støtter altid hinanden og har stort fokus på at sætte vores individuelle styrker i spil, så vi får løst de ledelsesmæssige opgaver bedst muligt.
 
Vi kan tilbyde dig 

  • ansvaret for 4.-9. årgang
  • en stolt skole, med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere
  • høj medinddragelse og medbestemmelse for både elever og personale
  • en skole hvor rigtig meget lykkes og hvor elever og ansatte trives.
  • en aktiv skolebestyrelse og et forældresamarbejde, der understøtter vores gode hverdag
  • en arbejdsplads hvor humor fylder meget
 
Borgerskolen er Fremtidens Skole
På Borgerskolen udvikler og understøtter vi elevernes kompetencer indenfor samarbejde, kreativitet, kritisk tænkning og kommunikation.

Vi arbejder med projektbaseret læring og øver os sammen på den lærer- og lederrolle, som følger med ind i det. Vi er nysgerrige på nye måder at skabe læring, og øver os på "Fremtidens Skole", som er udgangspunktet for vores måde at arbejde med skoleudvikling i Høje-Taastrup.

Vi gør ikke alene det, vi skal – vi gør dét, der skal til
Stærk faglighed og høj trivsel vægtes hos både børn og medarbejdere på Borgerskolen.
Vi har en høj grad af medinddragelse og medbestemmelse, en aktiv skolebestyrelse og et godt forældresamarbejde, som understøtter vores gode hverdag, hvor rigtig meget lykkes.

Hvad vi ønsker af dig
  • Du er erfaren leder, er læreruddannet og har gerne en diplomuddannelse i ledelse.
  • Du skal trives i en flad struktur, hvor du motiveres af at skabe resultater sammen med dine medarbejdere
  • Du brænder for at skabe verdens bedste skole ud fra tankerne i fremtidens skole
  • Du kan håndtere og strukturere mange opgaver og du har evnen til at prioritere
  • Du motiverer til samarbejde, leder efter løsninger, og er ikke bange for at konfliktmægle
  • Du er lyttende og en dygtig kommunikator, der trives i en uformel omgangstone
  • Du har flair for administrative opgaver, og kan sætte dig ind i administrative IT-systemer.
  • Du har kendskab til driften af en skole og ved at økonomien skal hænge sammen
  • Du har erfaring med arbejdsopgaver som eksamensafholdelse, skemalægning, vikardækning mv.
  • Du er realistisk omkring, hvad medarbejdere og elever kan løfte af tiltag

Når du går rundt på skolen, mærker du, hvordan idéer spirer og giver liv til store og små projekter. Stolthed, innovation og nytænkning er bare nogle af de pejlemærker vi arbejder efter. For at du selv kan opleve dette, har vi en forventning om, at du aftaler tid for et besøg, inden du sender en ansøgning.
  
Yderligere oplysninger
Jobbet er med ansættelse pr. 1. august 2021.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst samt principper om ny løn.

Besøg vores hjemmeside og læs mere om Borgerskolen, og om Høje-Taastrup Kommunes fælles indsats for at skabe Fremtidens folkeskole, der bygger videre på al den gode undervisning, der allerede foregår. 

Ansøgningsfrist den 20. juni
Første ansættelsessamtale afholdes d. 23. juni i tidsrummet 8-17.00 og anden samtale d. 28. juni. I Tidsrummet 8-15.00.

Forud for 2. samtale besvares et spørgeskema til en personlighedsprofil.
I forbindelse med ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder, og du bedes derfor have min. 2 referencer med til samtalen.

Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Anja Linette Møller på 43 35 21 60.
 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.