Sygeplejerske med flair for samarbejde og organisering samt krav om faglighed i hverdagen søges til sengeafsnittet i Øre,- Næse,- Hals- og Kæbekirurgisk afdeling.
Går du med ønsket om at kunne skabe den gode udvikling og de gode løsninger til gavn for både patienter og medarbejdere? - så er sengeafsnittet i Øre,- Næse,- Hals- og kæbekirurgisk stedet hvor du som souschef kan være med til at forme fremtidens sengeafsnit.
Stillingen er til besættelse 1/10 eller efter aftale
Hvem er vi?
- Vi er 26 engagerede sygeplejersker med krav om faglighed i vores sygepleje og vi ved at god sygepleje kræver tid, solide faglige kompetencer samt kontinuerlig udvikling, for at kunne yde vores patienter den bedste støtte
- Vores afsnit er kirurgisk med plads til 12 indlagte og 12 dagkirurgiske patienter, både børn og voksne. Vores sygepleje spænder over information og observation af den dagkirurgiske patient til den omsorgsfulde terminalpleje af vores kræftpatienter
- Vi har et stort flow i afdelingen med både akutte og elektive patientforløb, men også komplekse længere forløb, hvor evnen til planlægning, koordinering, og nærhed er i høj kurs. Denne variation er med til at gøre sygeplejen afvekslende og udfordrende
- Vi varetager oplæring i fx tracheostomi pleje ved henvendelse fra vores samarbejdspartnere samt modtager uddannelsessøgende i afsnittet og afvikler løbende studieenhed med stor inddragelse af vores mange kliniske vejledere
- Vi flytter til august som nogle af de første afdelinger ind i det nye sygehusbyggeri her i Køge og glæder os til at få nogle flotte nye rammer omring vores kvalitetsbaserede sygepleje.
Hvem søger vi?
- Vi søger en souschef der har interesse og motivation for faglig ledelse og udvikling, herunder evidensbaseret praksis i et nært samspil med forståelse for, at den enkelte medarbejder er afsnittets styrke
- En souschef der besidder et godt overblik, har en tydelig men tilpasset kommunikationsevne og er rolig i pressede situationer
- En souschef der tager medansvar og er initiativrig for en løsningsorienteret tilgang til udfordringer i afsnittet både på kort og lang sigt
- Vi søger dig som ved, at samarbejde er nøglen til de gode løsninger og formår at udvise dette i dagligdagen på alle niveauer
Vi forventer:
- At du er er en engageret og reflekterende sygeplejerske, der brænder for sygeplejen og vil være med til at udvikle den og samarbejdet omkring den
- At du bidrager til gensidig respekt for alle samt udviser loyalitet over for afdelingens kerneopgave
- At du ønsker kontinuerligt at udvikle dig både fagligt og ledelsesmæssigt samt tage medansvar for, at afsnittets sygeplejersker gør det samme. Således på sigt at tage en relevant ledelsesuddannelse såfremt du ikke allerede har en sådan
- At du kan "gribe bolden" eller "tage teten" når vi arbejder med projekter og deltager i implementering af nye tiltag
- At du har interesse og tager medansvar for den daglige personaleledelse, vagtplanlægning samt ledelsen af afsnittet i afdelingssygeplejerskens fravær
- Vi forventer at du som souschef indgår i den kliniske normering men med administrative timer afhængig af dine arbejdsopgaver
Vi tilbyder:
- Et veldrevet afsnit med hjælpsomme og engagerede kolleger, der har fokus på det gode arbejdsmiljø - kom og mød os!
- Individuelt tilrettelagt introduktionsprogram og oplæring i specialet samt ansvarsområder og introduktion til samarbejdspartnere
- Grundig oplæring og kursus i vagtplanlægning, arbejdsplanlægning og registrering
- Indflydelse på egen vagtplan i samarbejde med afdelingssygeplejersken
- Udvikling af ledelseserfaring i gode rammer
- Tæt samarbejde med vores ambulatorier og selvstændige operationsgang
Har du spørgsmål?
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse.
- kom gerne forbi og besøg os og få en fornemmelse af afdelingen, eller kontakt afdelingssygeplejerske Mette Gøttske på tlf: 47 32 38 11 / 47 32 38 20
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk