Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Souschef til Havndal Børneby

Nærværende og synlig souschef til Børneby

Havndal Børneby søger en pædagoguddannet souschef, som skal lede børnehaven og vores SFO.

Havndal Børneby er beliggende i Havndal by i Randers Kommune i et fantastisk naturskønt område, som vi meget gerne gør brug af i dagligdagen. Vores bygninger og legepladser/udeområder er lige blevet renoverede og fremstår indbydende.
Vi har ca. 30 børn i 3 - 6 års alderen (=1 børnehavegruppe) og 110 elever i 0. – 6. klasse - heraf er ca. 35 af eleverne tilknyttet SFO.

Vi søger en leder, der kan sætte retning og rammer for det pædagogiske arbejde med børnenes udvikling, trivsel, læring og dannelse i samarbejde med pædagogerne/-medhjælperne i børnehaven og SFO.
Du skal være en god vejleder og rollemodel i hverdagen, og være synlig og nærværende i forhold til børn, forældre og medarbejdere i børnehaven og SFO`en.

Du kommer til at stå for udviklingen af det daglige pædagogiske arbejde, og vi lægger vægt på, at du kan skabe engagement og motivation gennem en inddragende og anerkendende ledelsesstil. Dialog og sparring spiller en stor rolle i børnebyen.
Du får ansvaret for den pædagogiske udvikling og faglighed i børnehaven/SFO - herunder at realisere målsætninger og implementere nye tiltag på området. Du skal have interesse i at arbejde med den nye styrkede læreplan samt læringsmiljøer, herunder dokumentation og evalueringskultur, hvorfor grundlæggende færdigheder indenfor IT er en forudsætning.

Som souschef i Havndal Børneby vil du være en pædagog, der både har ledelse og driftsmæssigt ansvar og samtidig er en vigtig del af pædagoggruppen i arbejdet med børnene. Du skal kunne være et solidt bindeled mellem børnehaven/SFO og forældrene, samt mellem dine kollegaer, skoleleder og bestyrelse.

Ved skoleleders fravær er du souschef for hele børnebyen.

Frist
18. oktober 2020

Ansættelsesforhold
Fastansættelse på fuldtid

Tiltrædelse
01-12-2020

Ansøgningsfrist
18-10-2020 23:59

Virksomhedens oplysninger
Havndal Børneby

Kontaktperson
Annette Nejmann-Laursen

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.